bilbase

3 cool bud på fede vinterbiler

I anledning af at vi netop er skiftet til vintertid, kigger vi på tre fede bud på gode vinterbiler.

Der er ikke noget værre end at sidde fast med sin bil i det kolde og klamme vintervejr – mens man vel at mærke fryser. Sneen er forhåbentligt et stykke fra os endnu, men anledningen er alligevel god til at kigge på nogle fede vinterbiler – eneste krav er, at de skal have en egenskab, der særligt henvender sig til kørsel i frostgrader.

Trofast svensker med brændeovn – fyr

Volvo V50

Tænk sig at komme ud til en bil, der allerede er forvarmet i kabine og motorrum. Ja, det kræver, at bilen har et såkaldt fyr. Denne svenske Volvo V50 har et sådan fyr, og det er tilmed med timer, så ejeren kan indstille et tidspunkt, hvor bilen skal være klar og lun. Udover den højnede komfort ved et fyr, argumenteres der også for mindre slid på motoren, da den og dens olie kommer tættere på driftstemperatur, før motoren startes og skal præstere.

Den japanske brutalis – firehjulstræk

Toyota Land Cruiser

Toyota Land Cruiser vinder næppe mange skønhedskonkurrencer. Men det er svært at forstille sig en bedre kompagnon, hvis man skal trække sig selv op af en tilsneet grøft. Det permanente firehjulstræk og de grovmønstrede dæk er den perfekte kombination til at pløje mudder om sommeren og sne i vintermånederne. Modellen her har tilmed store og bredde dørtrin, som hvis sneen er høj nok, i en snævervending kan bruges som sneplov.

Beskyttet elegance – rustbeskyttelse

Jaguar S-type

Mange pakker deres flotte, fine og dyre biler væk, når sne, slud og værst af alt salt rammer de danske veje. Salten og fugten går hårdt til metallet, og gør, at det ruster – med mindre man som med denne Jaguar S-Type får rustbeskyttet bilen. En rustbeskyttet bil er langt mere modstandsdygtig overfor vinterens udfordringer, og det er en af de eneste forsvarlige måder at holde en luksusbil kørende på hen over de kolde måneder.

Se en chekliste med tips til, hvordan du gør din bil vinterklar her

Læs om de bedste vinterdæk her

Ingen kommentarer endnu.

Leave a Reply