bilbase

Over 500.000 km: Tre biler, der bare ikke vil stoppe

– Volvo XC90

– Mercedes E220

– BMW 525d

Nyere biler holder i gennemsnit ca. 300.000 km inden de enten stiller træskoene eller skrottes frivilligt. Der er naturligvis altid undtagelsen, der bekræfter reglen. I det her tilfælde tre styks. Vi har kigget databasen igennem og fundet tre fremragende biler, der har smadret statistikken og rundet 500.000 på kilometertælleren. En præstation, der hos både Volvo og Mercedes belønnes med adgang til ‘High Mileage Club’.

Fælles for alle tre er, at de i deres velmagtsdage var luksusbiler med en nypris på over 650.000 kroner. De er alle fra det nuværende årtusinde og nu prissat under 150.000 kr. Og så har de bevist deres værd over mere end 500.000 km. Det svarer altså til godt og vel 10 ture rundt om jorden. Ganske imponerende.

Volvo XC90 2.4 D5 185 (535.000 km)

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 11.56.18

535.000 kilometer siden 2008 er lig med omtrent 70.000 km. om året, så vi gætter på, at den kære XC90 har set det meste af Sydsjælland, hvor den lige nu er til salg. Den prisvindende SUV fra Volvo har til stadighed at særdeles godt ry, og den får plusser i bogen for både praktikalitet og en god dieselmotor.

Se annoncen her


Mercedes E220 2.2 CDi Stationcar (512.000 km)

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 11.52.22

En klassiker blandt taxachauffører verden over. Vi forestiller os også, at den her E220 fra 2008 har brugt et par hundredetusinde kilometer på at fragte betalende kunder fra A til B. Ikke desto mindre, er det er særdeles fin stationcar, der i hvert fald har udvist fremragende holdbarhed.

Se annoncen her


BMW 525d 2.5 Touring Station Car (518.000 km)

Skærmbillede 2016-08-31 kl. 11.53.06

Den ældste i rækken, men også den flotteste. Fremragende design fra BMW, der åbenbart også ramte plet under kølerhjelmen. Sjældent har vi set en bil, der lever bedre op til touring-prædikatet end BMW’s gamle 5-serie. Udover at den allerede er kørt til, får du integreret navigation og skærme i nakkestøtterne. Så skal den bare have en ny ejer og vendes mod Gardasøen næste sommer.

Se annoncen her


FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

7 Kommentarer til Over 500.000 km: Tre biler, der bare ikke vil stoppe

  1. Niels Rygård 03/09/2016 at 11:09 #

    EFTER 12 FORSKELLIGE BILER OG 35 ÅRS JOBKØRSEL – HVAD ER BEDST BRUGT?

    Tak for jeres forslag til biler der kan tåle at køre langt. Her er mine erfaringer:

    Jeg kører 35-40.000 om året og har altid købt brugte biler kontant, fordi jeg ikke synes en bank skal tjene på mine bilkøb – men mange af dem blev meeget dyre bekendtskaber, undtaget de to sidste jeg har haft.
    Den næstsidste var en BMW 2.0D, model E46 årgang 2002 – en fremragende bil og især motor, gik 18/l i snit, og min kørestil er ikke forsigtig. Solgte den ved 400.000 km – den fejlede ingenting, det var kun kun fordi mekanikeren syns jeg skulle have noget for den. Den gik for 40.000, solgt på en time. Ikke mange 12 år gamle biler med det kilometertal, der kan hente den pris hjem som brugt.

    Så derfor behøvede jeg kun at finde 60.000 oveni til en BMW E90 2.0 D fra 2005. Den er der heller aldrig andet end eftersyn og sliddele med, den har nu gået 330.000. Ved 80 på lige landevej med autopilot kører den 25,4 – ved 140 på motorvej 16,9 – meget godt af sådan en tung bil.
    Begge modeller har fremragende køreegenskaber og ruster ikke.

    Samlet set er det de billigste biler jeg har haft. Så hvis man står med 100.000 som jeg gjorde og skal køre langt, er det mit bedste bud. Hvorfor betale af på en kvart million, eller køre i en trættende ny minipotte, når man kan få en bil der kører blændende og har kostet en halv million fra ny?
    Man skal køre den til eftersyn før køb, checke ejerskifter i registeret, og iøvrigt holde sig langt fra alt hvad der er tunet eller ombygget.

  2. John 05/09/2016 at 18:48 #

    Kører selv en E320 fra 2007 med 400k på klokken og når biler er designet og produceret til det er +300.000 km ikke noget problem!

  3. Nikolaj 07/09/2016 at 07:26 #

    Hvad med en Mercedes w124 den klare sq da fint 1 million

    • Frank 17/09/2016 at 09:19 #

      Jep, jeg rundede 1 mill. I min gamle 300D /w124
      Ren kørerglæde ??

  4. vrod 18/09/2016 at 10:37 #

    Undrer mig lidt over at der ikke er nævnt nogle VAG-biler, mere specifikt med 1,9TDi motoren? Jeg kender mange hvis TDi’er har rundet over 5-600 ja andre over 800tkm på tælleren. Et godt eksempel kunne være Passat B5

  5. Otto 20/09/2016 at 05:14 #

    Jeg kan ikke forstå der sælges andre brugte biler end BMW, AUDI, MERCEDES og lignende. Har kørt i brugte Mercedes i 20 år, de kører altid langt over 500.000km, og med alm. vedligeholdelse ikke dyrere end nye biler. Nu køre jeg i MB 320 cdi kørt 586.000 km og den kører bedre end mange nye biler.

  6. P. Nielsen 17/05/2017 at 19:30 #

    Det er jo utroligt FLOT… med ovenstående beretninger. However – der er jo tale om relativt nye biler – frikørte taxaer og lign.. (!) – har prøvet som passager at sidde i disse W124 med hylende bagtøjer ved påløb, slaskede sæder, rutebil-agtigt styretøj etc. (+ en lettere scent af opkast, urin og andre gode sager).
    Motorer er ikke noget problem nu om dage, navnlig med de olie-kvaliteter der findes. Selv en Suzuki Alto kan køre ½ million km uden motorproblemer – men alt det andet..?
    Kunne være morsomt, hvis der var indlæg fra ejere af samme bil i +30 år (med originale motorer/bagtøj og gearkasser) – Ikke museums- og sommerbiler… men daily-drivers. Jeg skal gerne være den første 🙂

Skriv et svar