interior
oktober 20, 2014

3 stk. ministerbils-luksus til under 100.000 kr.

Hvem drømmer ikke om at blive fragtet i total komfort og luksus? I en tid hvor CO2-udledning bliver mere og mere aktuelt, har vi samlet en række ”ministerbiler” fra den gamle skole – med store motorer og billige prisskilte.

Hjørnestenen i enhver god ministerbil er komfort og luksus – egentlig er det ikke så vigtigt, hvordan selve bilen føles fra pladsen bag rattet – ministeren sidder jo bagi. En minister anno 2014 ville aldrig drømme om at blive set i en af de følgende tre eksempler – til det er de for det første for forurenende og for usikre i tilfælde af et uheld. Men netop på grund af bilernes alder, tørstige motorer og mangel på sikkerhed er de til at samle op for en slik. Og prestigen er der ingen, der har pillet ved, siden bilerne var nye.

Den oplagte – BMW 740i

bmw 740 photo

Alle bilerne i denne kavalkade har store og tørstige benzinmotorer – et totalt no go i det moderne og CO2-bevidste Danmark. Men hvis privatøkonomien kan klare udgifterne til benzin og diverse afgifter, kan dette bayerske flagskib blive din for langt under 100.000 kr. Eksemplaret her er fra 1997, og kabinen byder blandt andet på lyse læderstole, træindlæg og et dejligt armlæn på bagsædet til ministerarmen.

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/bmw/740i/44-aut/2286098

Specifikationer:

Nypris  1.312.786 kr.
 Hk/Nm  286 hk / 420 Nm
 0 – 100 km/t  6,6 sek
Tophastighed  250 km/t
Km/l  8,8 km/l

 

Den kongelige – Jaguar XJ6

jaguar xj6 photo

Hvis der er noget, der bare skriger royalist og aristokrat, så er det en stor sedan fra det britiske katte-mærke Jaguar. Både det engelske såvel som det danske kongehus har i mange år kørt Jag. Dette eksemplar er med den mindste motor – den store XJ-serie findes både med V6-, V8- og V12-motor. Den ”lille” V6 er dog ikke brystsvag, og interiøret byder blandt andet på elsæder og fuldautomatisk klimaanlæg.

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/jaguar/xj6/40/2125568

Specifikationer:

Nypris 1.098.000 kr.
Hk/Nm 241 hk / 375 Nm
 0 – 100 km/t 8,2 sek
 Tophastighed 232 km/t
Km/l  9,5 km/l

 
Den særlige – Toyota Crown

toyota crown photo

Ja her er en sjælden hund – ifølge sælger faktisk den eneste til salg i Danmark. I Europa kører ministre og andre vigtige folk i store tunge tyske sedaner. I USA kører de højst sandsynligt i Lincoln og Cadillac – men hvis du virkelig er noget ved musikken i Asien, så sidder du i 1980’erne på bagsædet af en Toyota Crown Super Saloon. Kabinen byder dig velkommen i rødt velour, og minister-chaufføren kan glæde sig over et elektrisk overgear.

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/toyota/crown/28-super-saloon/2240351

Specifikationer:

Nypris  240.317 kr.
 Hk/Nm  145 hk / 226 Nm
0 – 100 km/t  11,8 sek
 Tophastighed  185 km/t
 Km/l  9,6 km/l

Hvilken af de tre ministerbiler ville du helst køre i? – skriv din mening i kommentarfeltet under artiklen.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS