bilbase

5 fede biler med 5 cylindre

Fem cylindrede motorer har vundet en plads i manges hjerter. Egentlig lidt paradoksalt for mens rækkeseksere er balanceret på grund af en cylinder-antænding for hver 120 grader, så er en rækkefemmer lidt skæv med en antænding for hver 144 graders rotation.

Af Ebbe Sommerlund

Det lyder måske lidt nørdet, men det er det, der giver den særegne fem-cylindrede lyd, som de fleste bil-entusiaster foretrækker over en firecylindret motors lyd.

 

Ur-Quattro med fem propper

Den fem-cylindrede benzinmotor fik nærmest legendestatus fra sin brug i Audis ur-Quattro rallybil og netop Audi’s motor er yderst populær, på europæiske dragracing-baner. Typisk trimmet til at køre på det ætanol-baserede E85.

Andre legendariske biler med række-femmer er Volvo’s 850 T5R, Ford Focus ST og RS samt Fiat Coupé Turbo 20V. Volvo har netop sagt farvel til deres fem-cylindrede motorer, og Ford har gjort det samme. Audi holder ved opskriften – i hvert fald lidt endnu. Men på brugtmarkedet er udvalget lidt større.

Vi har fundet et lille potpurri af fem-cylindrede brumbasser på Bilbasen:

 

 

Audi RS3

Hvis du synes, at Audi er kedelig, så kan det være fordi, du aldrig har prøvet en RS. Det er måske lidt svært at begribe før man har prøvet forskellen, men mens en Audi med S-skilt er sporty og hurtig, så er der i RS en helt anden aggressivitet. RS3 er ikke undtaget – her er fem cylindre i en bil, der i størrelse ikke afviger vildt meget fra ur-Quattroen. 367 hk og 465 Nm siger virkelig goddaw i så lille en bil. Og lyden fra den fem-cylindrede er bare så meget mere rå end den du får i en S3.

Specifikationer Audi RS3

HK/Nm                                        367 hk / 465 Nm

0 – 100 km/t                               4,3 sek

Tophastighed                             280 km/t

Km/l                                             12,3 km/l

>>Søg Audi RS3 på Bilbasen<<

 

Ford Focus RS

Lige mens jeg skriver dette, er der faktisk ikke nogen femcylindret Ford Focus til salg på Bilbasen. Men jeg har lagt et link herunder – måske er der nogen nu. Da Ford ejede Volvo blev S40 og V50 aldeles velkørende, fordi de blev bygget på samme platform, som Ford Focus. Til gengæld fik Ford glæde af Volvos femcylindrede turbomotor, som er en herlig motor, der tilmed kan tunes en hel del. ST-versionen er ikke så brutal, men den har stadig en lækker lyd.

Hk/Nm 300 hk/ 440 Nm

0-100 KM/T: 5,9 sek.

Tophastighed: 263 km/t

km/l: 10,6km/

>Søg Ford Focus RS og ST på Bilbasen<< (Bemærk de nyere fircylindrede dukker også op i søgningen)

Volvo S60R

Egentlig er det 850 T5R, der er den mest ikoniske Volvo med fem cylindre, men denne S60R er bestemt ikke at kimse af. Den blev aldrig en M3-dræber, men den er et forbandet effektivt motorvejsmissil – syd for grænsen forstås. Med avanceret elektronisk undervogn og spaceball-gearskifte var det tydeligt at Volvo-ingeniørerne havde haft det sjovt. Og det kan blive din tur.

 

>>Bilen på billederne er til salg her<<

 

Specifikationer Volvo V60R

HK/Nm                                        300 hk / 400 Nm

0 – 100 km/t                               5,7 sek

Tophastighed                             250 km/t

Fiat Coupé 2,0 T 20V

Skarp og kantet er den, Fiat Coupé. På én gang moderne og klassisk. Stregerne er slået af Chris Bangle, der senere kom til BMW og designede nogle meget omdiskuterede biler – nemlig E61 5-serie og 7-serien med modelkoden E65. Men det er en anden historie. Fiat havde i 1990’erne en række modeller med fem-cylindret motor – fx Fiat Marea og Fiat Bravo/Brava HGT. Med Coupé blev der sat tryk på, og med en effekt på 220 hk var det noget af en raket på det tidspunkt. Det ville ikke undre mig, om der ligger noget klassiker-potentiale lige her.

>>Søg Fiat Coupé til salg på Bilbasen<<

Specifikationer Fiat Coupé 2,0 T 20V 1998

HK/Nm                                        220 hk / 310 Nm

0 – 100 km/t                               6,5 sek

Tophastighed                             250 km/t

Km/l                                             9,9 km/

Land Rover Defender td 5

Så møffede den klassiske Defender sig også lige ind på listen – som rosinen i pølseenden. TD5-motoren er faktisk Land Rovers egen avl. Sjovt nok var Rover en af de første, der ville lægge en femcylindret benzin-motor i en bil – det var i 1966. Men englænderne kunne ikke få karburatorerne til at spille og den blev aldrig produceret. Land Rover entusiaster frygtede at TD5 motoren ville få problemer, fordi den havde mere elektronik end forgængeren – en frygt, der ikke kom til at holde stik. Med 122 heste fra en 2,5-liters motor er kraftværket heller ikke ligefrem hårdt pumpet.

>>Du kan se bilen på billederne til salg her<<

Specifikationer   Land Rover Defender TD5

 

HK/Nm                                        122 hk / 300 Nm

0 – 100 km/t                               17,5 sek

Tophastighed                             130 km/t

Km/l                                             9,3 km/l

 

Læs mere

Ford Focus RS. Den nye har 4×4, men den gamle her har flere cylindre og fed lyd

Ford C-Max 2010-2014. Finalist i Årets Brugtbil 2017

 

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar