sportcars together
december 3, 2014

9 julegaveideer til bilelskere

Julen banker på døren, og det samme gør lange gavelister. Måske ved du ikke, hvad du skal ønske dig eller måske vil du overraske en, du holder af med en bilrelateret gave. Vi har samlet vores bud på julegaver til bilen og bilejeren.

Hvad ønsker du dig til bilen? God forslag er velkomne – hellere bilting end sokker, så det er bare med at få fyldt masser af ønsker på.

 

Philips Extreme Vision 249 kr.

Forlygtepærer lyder måske ikke så sexet, men Philips Extreme Vision har lige vundet en test I FDM Motor i H7-varianten, som de fleste nyere biler kører med. De lyser 19 meter længere end de pærer, der normalt sidder i en ny bil. Til gengæld holder de under halvt så længe. Vi kan ikke få lys nok, så det bytte gør vi gerne.

http://www.billigbilpleje.dk/product/philips-x-treme-vision-h7-2-stk-961/

philips xtreme

 

Gavekort til Sportscar Event 300 -5.000 kr.

Sportscar Event er et fantastisk arrangement, hvor sportsvognsejere kører ture med betalende gæster. Overskuddet går til Børnecancerfonden. Det er win-win. Ture koster mellem 300 kr. og 5.000 kr., men uanset hvilken bil du falder for, så er Sportscar Event en fed oplevelse. Det foregår på FDM Jyllandsringen den 6. juni 2015 og på FDM Sjællandsringen den 31. maj 2015. Køb af gavekort er en lille smule besværligt, men det virker. Modtageren behøver ikke at bestemme sig for en bil på forhånd og med et gavekort er entreen gratis.

http://www.sportscarevent.dk/bestilling/bestil-et-gavekort/

sportcar event

 

Micro-Start fra 1.059 kr.

Her er der lidt for gadgetfreaken. Microstart er en booster, der kan bruges som starthjælp, hvis batteriet svigter. Den kan også lade din mobiltelefon op adskillige gange gennem de indbyggede USB-stik. Micro-Start er mindre og lettere end vanlige boostere, og så holder den strøm i meget længere tid.

http://micro-start.dk/index.php?menu=1001&shopid=&varemenu=ja

micro start

 

Jerry Can trolley 1499 kr.

En Jerry Can er den klassiske reservedunk, som alle kender, Den kan nu fås som en kuffert – det er da at tænke ud af boksen. Faktisk er det ægte Jerry Cans, der er skåret op og bygget om til trolleys og de er bygget i Danmark. I modsætning til den originale Jerry Can, kan kufferterne fås i flere forskellige farver.

http://www.dubuy.dk/dk-1/webshop/gaveideer-1000-kr/8869/benzin-dunk-hvid.htm

jerry can

 

Kør selv en sportsvogn 699 kr.

Bellevue Tours sælger oplevelser, og en af oplevelserne er at komme ud og køre i en Ferrari, en Audi R8 eller en Lamborghini. Gavekortet giver et kvarter bag rattet til chauffører over 25 år. Det er bare svært  ikke at blive begejstret, når otte cylinderengle synger julen ind.

http://www.bellevuebox.dk/action-og-eventyr

tour

 

 

Vejkort 129 kr.

Er der overhovedet nogen, der har et kort I bilen længere? Næh, det er ikke mange, men hvis du bevæger dig rundt i udkanten af Danmark, hvor mobilnettet er tyndt, så er det meget rart, at kunne kigge på et kort. Det virker altid, og løber aldrig tør for batteri eller signal. Og så giver det måske lidt mere overblik over vores lille land, der kan være stort nok, når navien svigter.

http://www.scanmaps.dk/0251133

vejkort

 

Thermokrus 149 kr. (99 kr. for medlemmer af FDM)

Rigtig mange krus til at tage med på farten er ikke rigtige termokrus, da de ikke har en isolerende luftkerne. Det har WOW, der i lighed med alternativerne fra Stelton har en 360 graders drikkemulighed – det står i skærende kontrast til de elendige låg på engangskopperne, som man altid brænder tungen på. WOW lover at holde kaffen varm i 6 timer, og det burde række til de fleste indenlandske udflugter

http://netbutik.fdm.dk/wow-termokop-til-bilen.html

termokrus

 

Tüv-report 2015

Okay, nu bliver det en smule nørdet, og ikke mindst tysk, Men Tüv Report er et omfattende værk over synrapporter fra de tyske synshaller. Samtidig giver Auto Bild deres vurdering af de fleste biler på markedet. Selvfølgelig siger en synsrapport ikke om bilen er dyr i reparationer, men de giver et fingerpeg om bilen er skruet godt sammen eller ej.

http://www.tuev-media.de/produkte/91857-auto-bild-tuev-report-2015.php?WA=autoreport2014

Tüv-report

 

Bosch Støvsuger 469 kr. (Lader: 249 kr.  Batteri: 449 kr.)

Måtterne i bilen er som regel rene i fem sekunder, så er der sand på dem igen. En nem løsning til at klare en hurtig støvsugning af bilener en Bosch batteridrevet støvsuger. Bemærk at den sælges uden batteri og lader, så det skal lægges oven i prisen, hvis ikke du allerede har andre 18 volt batterimaskiner fra Bosch.

http://www.egoe.dk/shop/bosch-pas-18-1566p.html

bosch

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS