bilbase

Kun 90 km på tælleren: Unik VW Beetle på auktion i Århus

Et af årets absolutte højdepunkter, Classic Race Aarhus, er lige om hjørnet. Og udover masser af racerløb i Århus’ gader, byder weekenden på arrangementet, Classic Race Aarhus Auction. Og et ekslusivt samarbejde med auktionshusene Lauritz.com og Silverstone Auctions betyder, at årets udgave af auktionen er mere imponerende end nogensinde.

VW1

Auktionskataloget rummer omkring 100 klassiske biler, der samlet har en forventet salgspris på 38 millioner kroner. I blandt er sjældne og eksotiske eksemplarer fra blandt andet Ferrari, Porsche, Mercedes og Aston Martin, men auktionens store samtaleemne er et næsten fabriknyt eksemplar af en VW Beetle fra 1974.

VW4

Den helt unikke VW ‘Bobbel’ har kun kørt sølle 90 km. i sin 42 årige levetid. Bilen har haft én ejer, og har stået opmagasineret i en garage i Italien siden 1978. Det år den kørte sin sidste af i alt 90 kilometer. Selvom der på verdensplan er produceret mere end 15 millioner eksemplarer af den folkekære bobbel, så anses dette unikke eksemplar, som det tætteste du i dag kommer på en fabriksny VW Beetle.

På udkig efter en original VW Beetle? Tjek udvalget på BILBASEN her

Bilens tidligere ejer, en ældre mand fra Genoa i Italien, købte bilen fra ny i 1974. Han brugte kun bilen når han skulle i kirke, og derfor har den lyseblå boble endnu ikke rundet 100 km. Det betyder også, at den stadig er i gang med at fordøje sin første påfyldning af motorolie. Helt utroligt for en bil, der har rundet de 40 år. Alt er originalt helt ned til de oprindelige salgspapirer.

VW3

Der er altså tale om et helt særligt eksemplar, der nok skal tiltrække Beetle entusiaster fra hele verden. Det enestående eksemplar er umiddelbart vurderet til 300.000 kr. med et startbud på ca. 265.000 kr.

Skulle du have lyst til at byde med, eller vil du bare gerne se hvordan en ny Bobbel fra 1974 ser ud, så løber auktionen af stabelen d. 28/5 kl. 13.30 i Mindeparken, Århus. Det koster 150 kroner i entrè og deri er inkluderet et budnummer.

 

VW6

VW5

VW2

VW7

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

 

 

Ingen kommentarer endnu.

Leave a Reply