marts 6, 2015

Årets Brugtbil finalist 2015: Citroen DS3 (2010-2014)

 

Faktisk hedder den ikke Citroën længere, men da DS3 blev lanceret var den en del af Citroën-familien. Siden er DS blevet sit eget mærke med egne bilhuse og merchandise-serier. Det er fransk, når det er mest fransk – og bedst. DS3 er bygget på en C3, men alt er peppet op og gjort individualiserbart. Du kan få din DS3 som du vi have det – bare det er med tre døre eller som cabriolet.

De mange muligheder gør samlingen af brugte biler til en broget flok, men det er også det, der gør DS3 så spændende – den er ikke som de andre.

Det er formentlig det, der har fået juryens opmærksomhed, da man her kan få en speciel bil til få penge.

På motorsiden er udvalget til gengæld stort og der er stærke diesel- og dieselmotorer for enhver smag, men gå efter de stærkere varianter, hvis du har råd. Det gør oplevelsen mere komplet. Den hidsigste model er DS3 Racing, der er en hyldest til rallykøreren Sebastian Loeb, der har vundet 8 VM i rally. Med 240 hk er det en heftig krabat.

 

 

 

Karrosserivarianter

Tre-dørs hatchback eller cabriolet(kun taget kan fjernes)

Mest gængse udstyrsvarianter

Style og Sport – bemærk at udstyrsniveauet kan variere en del fra bil til bil, så se grundigt efter, når du sammenligner.

 

Sikkerhed

DS3 har fem stjerner i EuroNCAP

Motorer

Diesel

1,6 HDI– 90 eller 100 hk.

 

Benzin:

1,2 – 82 hk

1,4 – 95 hk

1,6 – 120, 156 eller 207 hk

 

Priser (pr marts 2015)

Fra 90.000 kr. til 450.000 kr.

 

Se DS3 til salg på BilBasen.dk

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS