bilbase

Årets Bil 2016 kåres torsdag

Den endelige kåring af Årets Bil i Danmark 2016 nærmer sig, og det endelige finalearrangement finder sted i København d. 26. november. 
Forud for arrangementet i København var den 19-mand store jury bestående af motorjournalister fra den danske bilpresse samlet i oktober måned på FDM Jyllandsringen, hvor de i alt 31 kandidater til titlen blev testet. Herfra skulle hvert jurymedlem udvælge sin personlige top fem. Stemmerne fra samtlige jurymedlemmer blev talt sammen, og den fælles top fem udgør finalefeltet, som jurymedlemmerne nu skal fordele point imellem.

BilBasen Blog deltog også i arrangementet på Jyllandsringen – læs artiklen her 
Ved arrangementet i København d. 26. november vil både repræsentanter fra bilimportørerne samt jurymedlemmer fra bilpressen være til stede.

Udover hovedprisen som Årets Bil 2016 vil der også blive uddelt en særlig ærespris blandt de i alt 31 opstillede kandidater til Årets Bil.

De fem biler i finalefeltet er følgende i vilkårlig rækkefølge:

Audi A4
Den nye Audi bliver en sikker succes hos firmakunderne, og det skyldes bl.a. fint forbrug og en lækker kabine. 

Jaguar XE
Jaguar gør sig til i firmaklassen mod bl.a. Audi, Mercedes og BMW. Dynamikken er helt i top, men dieselmotoren kunne være mere raffineret.

Opel Astra

Hatchbacken er på mange måder favorit takket være en god samlet pakke med stærk mekanik og venlige priser. 
Volvo XC90 

Lækkert design inde som ude og en re-tænkning af selve køreoplevelsen giver Volvoen en rimelig chance. 
Mazda CX-3
Gode priser, fin mekanik og gode dynamiske køreegenskaber er japanerens stærkeste kort. 


Fede tidligere vindere af Årets Bil i Danmark
 

1969 – Ford Capri
  

Den første vinder af Årets Bil i Danmark blev Fords 2-dørs Capri.

1998 – Alfa Romeo 156

  
Glem at de fleste rustede væk. Ægte italiensk fuldblod vandt i 1998.

2012 – Opel Ampera

  
Mange troede, at Ampera ville revolutionere privatbilismen. Men bl.a. en høj pris, fordi bilen ikke fik ekstraordinær afgiftsrabat, spændte ben.

Ingen kommentarer endnu.

Leave a Reply