februar 19, 2014

Er det for sent for undervognsbehandling? Bilbasen tester myter

Er undervognsbehandling bedst om sommeren?

Undervognsbehandling er bedst om sommeren – der er bilen tør, lyder det af og til fra forskellige kanter. Men holder påstanden vand? Eller er den falsk? Det undersøger BilBasen.

Undervognsbehandling

Undervognsbehandling

Det giver jo en form for mening at hævde, at undervognsbehandling virker bedst om sommeren, da sommeren oftere byder på tørt vejr i længere perioder. Men for at få det korrekte svar fra en uvildig fagmand har BilBasen spurgt teknisk chef hos FDM, Jørgen Jørgensen, der svarer:

–          Undervognsbehandling kan foregå hele året, hvis bare behandleren tager sine forholdsregler og gør sit arbejde ordentligt, så betyder årstiden ikke noget.

Hos Suvo Antirust i Tørring er Laurs Christensen helt enig og forklarer, hvorfor det forholder sig sådan:

–          Alle biler, der skal behandles, bliver først renset helt af med damp og varmt vand, så skidt, salt og snavs fjernes. Herefter står bilen til tørre en hel dag over varmeblæseren, så den er helt tør, og produkterne virker bedst muligt.

Det betyder altså ikke noget, om det er tørt eller vådt udenfor – bilen bliver alligevel først våd og siden tørret. Derfor tager en grundig behandling to hele døgn.

Undervognsbehandling

Det bedste tidspunkt for undervognsbehandling er lige nu

Ifølge Laurs Christensen skal man ikke vente til efter vinteren med at behandle sin bil:

–          Vinterens fugt og salt får rusten til at brede sig endnu hurtigere, så det er med at få bremset angrebet så hurtigt som muligt. Man skal ikke vente til foråret. Man skal i det hele taget aldrig vente.

Men hvornår skal man overhovedet begynde at behandle sin bil? Nogle siger efter tre år og andre efter fem. Hvad er det rigtige. Det spørgsmål får Jørgen Jørgensen:

–          Hvis man ved, at man beholder bilen i mange år, og at den skal behandles på et tidspunkt, så skal man bare gøre det med det samme. Der er ingen grund til at vente, og det er allerbedst inden den første vinter. Hvis man derimod forventer at sælge bilen efter tre år, så er der ikke økonomi i det.

Laurs Christensen uddyber, alle biler ruster, og de fleste er allerede begyndt, når de leveres, så jo før man kommer i gang jo længere tid kan du holde rustangreb fra døren. Forebyggelse er bedre end reparation.

Bore huller eller ej?

Der har været en del diskussion om, hvorvidt der skal bores huller under behandlingen, og hvordan det påvirker garantien. Til det siger Jørgen Jørgensen:

–          Der skal bores de huller, der skal bores. Garantien bortfalder ikke på andre områder end de borede huller, så der er ikke nogen risiko ved det, når det er en fagmand, der udfører arbejdet.

Laurs Christensen fortæller, at hullerne bores efter forskrifterne fra produktfabrikanterne.

–          Et rigtigt placeret hul gør, at jeg kan ramme helt præcist med lansen. Og propperne er behandlet med beskyttelse, så der ikke opstår rust omkring hullerne. Skulle der gøre det, er det under vores garanti og ansvar.

Men hvilken udbyder skal man vælge? Til det siger Jørgen Jørgensen fra FDM

Det handler langt mere om den, der udfører arbejdet, end hvilket produkt der bliver anvendt. Hvad Laurs Christensen vil svare på det spørgsmål er naturligvis åbenlyst, men også han mener, at det vigtigste er, at behandleren er grundig og samvittighedsfuld

Myte: Undervognsbehandling skal foretages om sommeren!

Konklusion: FALSK. Årstiden er underordnet.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS