september 25, 2013

Blærerøvens drømmebiler

Mads Christensen er tidligere moderedaktør på livsstilsmagasinet Euroman og stilguide på TV2. De fleste kender ham dog som Blærerøven, og han er i dag en efterspurgt entertainer og foredragsholder. Læs her om hans forhold til biler, som er en af hans store passioner.

Mads’ foredrag handler i høj grad om, hvordan vi mennesker vurderer hinanden baseret på visuelle indtryk og materielle ting. Den tankegang kommer også til udtryk i Mads’ valg af biler, og vi har mødt ham til en snak om netop disse.

Hvilke biler kører Mads i?

Til dagligt kører Mads og familien i en Land Rover Discovery 3 fra 2005. Den er også perfekt, når de kører med ishockey-udstyr, windsurfer-grej, dykkerudstyr og på ferie sydpå.

Selv kører Mads i en Ferrari 360 Modena – en aflagt Ferrari Challenge bil med bur, hurtigere styr og kulfibersæder med polstring som to lag køkkenrolle.

Den har kørt 110.000 km og jeg kører til Alperne i den fire gange om året og tager vel til 10 trackdays. Den er håbløs til at køre ligeud, men den tager et italiensk hårnålesving med 20 km/t. mere end alle andre biler”, siger han.

Drømmebilerne

Til et spørgsmål om, hvilken stationcar, Mads ville vælge, svarer han en Mercedes-Benz R320 – den har både plads til børnene og deres kammerater. ”Og så kan den køre 180 km/t. uden slinger i timevis, når vi skal på skiferie.”

Og bilentusiasten har selvfølgelig også en drømmebil. Med ubegrænsede midler – en McLaren F1, som Mads mener endnu ikke har mødt sin overmand, selvom den er over 20 år gammel. På et mere overskueligt budget, er det Caterham Super Seven – ”dem har jeg ejet flere af, og de kører fantastisk!”

Hvis du havde ubegrænsede midler, hvilken bil kørte du så rundt i?

Følg os på Facebook og Google+, og se flere nyheder og debatter,

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS