bilbase

BMW siger farvel til den nuværende M5 med manér

M5 2

– Kun produceret i 200 eksemplarer

– 592 Hk & 700Nm

– Ny BMW M5 i 2017

Inden længe er en spritny M5 på trapperne. Men inden da mener BMW, at det er på sin plads at sende M5, som vi kender den, i graven med manér. Svanesangen hedder BMW M5 Competition Edition, og den bliver både ganske sjælden og kraftfuld.

M5 Competition Edition produceres blot i sølle 200 eksemplarer, og derfor er der også kælet en smule ekstra for detaljerne. Hvert eksemplar af den ekslusive BMW er nummereret indvendigt, og de velkendte M-luftindtag er i anledningen dekoreret med et unikt M5 Competition logo.

p90226974-highres-the-bmw-m5-competiti-2

Afskedsversionen har også fået en opgradering under motorhjelmen. 552 hestekræfter er blevet til 592 og 680Nm er blevet til 700. Det betyder, at den tunge sportssedan kun skal bruge 3,9 sekunder på at komme fra 0 – 100 km/t. Ganske respektabelt for en bil, der vejer næsten 2 tons. Vanen tro er M5 Competition elektronisk begrænset til 250 km/t.

Se det store udvalg af brugte BMW M5 på BILBASEN

M5 Competition Edition er BMW’s sidste salut til F10 generationen af M5, der så dagens lys i 2011. Siden har den løbende gennemgået adskillige ansigtsløftninger, men nu er det altså tid til en helt ny generation. M5 har siden 1985 været noget af det ypperste inden for sportssedans, og forventninger til både den eksklusive M5 Competition Edition og den fremtidige arvtager er naturligvis høje.

M5 5

Indtil videre har vi kun set spionbilleder af M5 2017, men det forventes, at standardmodellen fortsat tilbydes med baghjulstræk og V8 motor, men med firehjulstræk som tilvalg. Derudover skulle bliver den eftersigende op imod 100 kg. lettere end sin forgænger. Den kommende BMW M5 forventes køreklar i løbet af 2017

M5 4

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

7 Kommentarer til BMW siger farvel til den nuværende M5 med manér

  1. Stephen Berg 07/08/2016 at 12:50 #

    Meget vellykket sportlimousine, bliver spændende at følge brugtpriserne. Hvem ved, måske kan det ligefrem blive en god investering.

  2. Rosa - Købermægler 12/12/2016 at 18:17 #

    Synes nu ikke der er meget nyt under solen. Minder meget om den gamle.

  3. Jonas 18/04/2017 at 23:01 #

    Super flot!

  4. Jakob Andersen 01/05/2017 at 21:54 #

    Enig – den er bare smuk 🙂

  5. Bo Berntsen 03/05/2017 at 10:22 #

    Det er et flot farvel! – spændende med brugtpriserne om ca. 3 år.

Trackbacks/Pingbacks

  1. Ugens fund: Dodge Challenger SRT Hellcat i Danmark - BilBasen blog - 08/08/2016

    […] BMW siger farvel til den nuværende M5 med manér […]

  2. BMW 130i - en Mini M3 - Bilbasen blog - 02/10/2016

    […] BMW siger farvel til den nuværende M5 med manér […]

Leave a Reply