bilbase

Brugte Berlingo går som varmt brød

Brugte Citroën Berlingo er i høj kurs for tiden. Det kunne man blandt andet læse i Jyllands-Posten i sidste uge.

Den kantede familiebil lever højt på den praktiske anvendelighed og relativt lave pris. Her er plads til tre barnesæder med isofix på bagsædet, og du kan parkere en barnevogn i bagagerummet uden at klappe den sammen.

Den slags er populært i børnefamilierne, og det mærker forhandlerne, siger Jan Lang, der er markedsanalytiker på BilBasen:

”Interessen er meget stor for en brugt Berlingo, da den giver god værdi for pengene.”

Citroen Berlingo er i øvrigt ret billig at holde kørende, siger Britiske Warranty Direct, der placerer den som den bedste bil i sin klasse, når man sammenregner antallet af fejl med udgifterne.

Berlingo er mest udbredt med 1,6-liter motor – enten som diesel eller benzin. Dieselversionen giver mest trækkraft, men bør kun vælges, hvis kørselsbehovet er stort – dieselmotoren kan ikke tåle mange korte ture. Og reparationer på en dieselmotor løber hurtigt op.

Priserne for en Berlingo, i modellen fra 2008 og frem starter ved ca. 80.000 kr. med km-tal på 150.000 km og op, men for relativt få penge ekstra, kan du finde en med lavere km-tal. Desværre er der ikke så mange til salg, og det er med til at holde priserne oppe.

Peugeot Partner Tepee er i øvrigt identisk, men den er endnu mere sjælden.

 

Se Citroën Berlingo til salg på BilBasen

Se Peugeot Partner Tepee til salg på BilBasen

3 Kommentarer til Brugte Berlingo går som varmt brød

  1. Dan 02/10/2014 at 20:23 #

    Tror bare jeg vælger at klappe barnevognen sammen og få bedre design og 5 km længere literen

    • per 03/10/2014 at 14:39 #

      Hvis man kører ordentligt har den faktisk et fornuftigt forbrug

Trackbacks/Pingbacks

  1. Grim bil med glade ejere - BilBasen blog - 05/02/2015

    […] lidt tid siden kunne vi fortælle, at Citroën Berlingo er mere populær end den er køn. Denne gang har vi fat i en anden bil, som de færreste (ingen) vælger på grund af udseendet […]

Skriv et svar