Berlingo
februar 15, 2018

Berlingo er tilbage: Se den nye udgave af bilen, vi elsker at hade

Af: Esben Skrumsager  / d. 15. februar 2018

Den er kendt for at kastrere familiefædre. Men takket være en funktionalitet i top er den alligevel uhyre populær. Og nu er Citroën Berlingo klar i en helt ny udgave!

Med ordene “Vi opfandt ikke familien, men vi opfandt bilen, der passer til!” har Citroën netop løftet sløret for den helt nye udgave af Berlingo.

Det er tredje generation i en historie om en model, der som Citroën selv udtrykker det, “er typisk for Citroën, og har turde adskille sig fra mængden og gå egne veje”.

LÆS OGSÅ: Brugte Berlingo går som varmt brød

Og det må man sige. På trods af, at de fleste af os elsker at hade den, så er Citroën Berlingo en model, der har givet kunderne det, de efterspørger i praktik, komfort og funktionalitet i mange familiers hverdag og løst et utal af logistiske udfordringer.

Men sine praktiske egenskaber til trods er Citroën Berlingo også en af de mest hadede biler.

– Man har kastet håndklædet i ringen og givet køb på samtlige maskuline værdisæt. Der er oven i købet nogen, som tror, de gør det frivilligt. I virkeligheden er det deres kone, der har valgt for dem, men de opfatter det som et voksent valg, lyder dommen over Berlingo-mænd fra blærerøven Mads Christensen i et interview med Jyllands-Posten.

Livstilsekspert: En rigtig mand kan bære en Berlingo

Men faktisk er Citroën Berlingo en fed bil. I hvert fald, hvis man spørger Flemming Møldrup, som mange måske kender som livsstilsekspert i DR1-programmet ‘Kender du typen?’.

– Det virker som en drømme-praktisk bil, fordi den har så mange funktioner. Fra et praktisk synspunkt er den genial, siger Flemming Møldrup til Ekstra Bladet.

– Jeg siger gerne, at en rigtig mand kan godt bære en Berlingo, lyder det fra Flemming Møldrup.

Siden lanceringen i 1996 er i alt blevet produceret mere end 3,3 millioner eksemplarer fordelt på to generationer. Men nu er tredje generation ved at være klar til at løfte arven.

Herunder kan du se de friske billeder af den nye generation. Hvis du mere er til de ældre udgaver, kan du søge efter dem på Bilbasen lige her.

Plads til 7 i ny Citroën Berlingo

Med lygte-signaturen og de afrundede front-tågelygter passer den nye Berlingo fint ind resten i Citroën-familien. Ligeledes har den nye model fået de karakteristiske airbumps på siden.

INSPIRATION: Søg efter Berlingo til salg på Bilbasen

Den kommer i to størrelser: M og XL med en længde på henholdsvis 4,40 meter og 4,75 meter. I den lille udgave er der plads til fem personer, mens den store kan rumme syv.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS