BMW 330 D
februar 6, 2015

Den bedste bil til motorvejen

Det er stadig de små biler, der sælger bedste i Danmark. Mikrobilerne gør det glimrende på korte ture, og enkelte af dem klarer sig hæderligt på motorvejen. VW Up og søskende føles for eksempel som større biler, men når det gælder ture mellem landsdelene på motorvejen, så skal man op i firmabilsklassen for at finde vores favoritter. Den øgede vægt og den længere akselafstand gør underværker for komforten, og en fordobling af hestekræfterne gør en overhaling mulig.

Mens en benzinbil sagtens kan være en glimrende pendlerbil, så passer motorvejskørsel allerbedst til en dieselmotor – medmindre du primært kører i Københavnsområdet, så kunne en Toyota Hybrid være en glimrende løsning, da de er perfekte til køkørsel med automatgear og teknik, der ikke kræver et særligt kørselsmønster.

Dieselbilerne er som sagt bedst til de lange stræk, hvor motoren kan rotere uden store udsving i omdrejningerne – det holder partikelfilteret rent i længere tid. I dagens sammenligning ender vi med tre tyske biler, da ingen tænker motorvejskørsel så meget ind i deres biler, som tyskerne gør. To af bilerne er desuden med automatgear – godt nok koster det en lille smule på forbruget, men det åbner også for muligheden for at have en adaptiv fartpilot, hvor bilen kører næsten helt automatisk. Og så er det bare rart at slippe for gearskift.

Til denne sammenligning har vi fokuseret på et højt 6., 7. eller 8. gear, der holder omdrejningerne nede, hvilket er godt for støjniveau og fint reelt brændstofforbrug. Disse tal er ikke altid nemme at finde på hjemmesiderne, men de står i både Bil Revyen og Årets Biler omme i indekset.

Motorvejen er under alle omstændigheder belastende for brændstoføkonomien, da luftmodstanden firedobles, når hastigheden fordobles. De fleste dieselbiler af en hvis størrelse kører mellem 16 og 18 km/l, men 12 km/l eller 20 km/l er også muligt for de entusiastiske. Her er vores bud på tre rigtigt gode motorvejsbiler:

 

Den langbenede

Opel insigna

En af de biler med det længste 6. gear er Opel Insignia ECoflex

Motoren er ikke blandt de mest raffinerede, men jo hurtigere du kører, jo mindre høres den. Er du ofte i Tyskland er det en befriende fornemmelse at køre næsten 200 km/t ved blot 3.000 o/min. Gearskiftet er en smule knoklet, men når du først er på motorvejen, så er det lave støjnieveau skønt. Under de fleste forhold er 130 hk udgaven fin, men der er naturligvis mere træk i versionen med 160 hk, og der er ingen forskel i forbruget ved normal kørsel.

Se Opel Insignia Ecoflex til salg på BilBasen

 

Motorvejens konge

Mercedes 250 BE

Mercedes-Benz er kongen af autobahn. Stuttgart-fabrikken laver ikke nødvendigvis de hurtigste, men en stjerne på køleren sikrer høj komfort og retningsstabilitet ved høje hastigheder.

Naturligvis er det sjovere med flest mulig kræfter under hjelmen, men en E250 BlueEfficiency er rigeligt hurtig til de fleste – 204 hk er trods alt nok til en topfart på 240 km/t. Med en gearing på 66,2 km/t ved 1000 o/min i højeste gear, så pludrer den afsted med 1.960 o/min ved 130 km/t.

I bytrafik er en stor Mercedes-Benz tørstig, men på motorvejen kan den være nøjsom.

Se Mercedes-Benz E250 BE til salg på BilBasen

 

Hvis du vil først

BMW 330 D

Hvis Opel Insignia’s lange gearing er høj, så er BMW 330 d aut. ekstrem. Her runder gearingen 70 km/t ved 1000 o/min i højeste gear. 130 km/t er nærmest tomgang for denne bil. Og med 258 hk, så nås de første 100/t på blot 5,6 sekunder og topfarten er 250 km/t. Det koster lidt ekstra brændstof, men ifølge Spritmonitor.de, så er snitforbruget for BMW 330 d aut. på 13,6 km/l, mens de bedste kører over 16 km/l i samme bil. Men det kræver en del selvdisciplin. Det koster at fyre med mahogni, som man siger.

Se BMW 330d til salg på BIlBasen

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS