juni 17, 2016

Den klodsede version: Lego genskaber den ikoniske VW Beetle

Legetøj behøver ikke være forbeholdt børn og barnlige sjæle. Og det er Lego øjensynligt enige i. De har i hvert fald genskabt den ikoniske ‘bobbel’ i de lige så ikoniske klodser.

1

Faktisk understreger Lego på pakken, at den klodsede VW er egnet for alderen 16 og opefter. Ialt skal 1167 stykker Lego sættes sammen og selv for en garvet Lego-bygger, er det et projekt, der tager adskillige timer. Detaljegraden er også helt i top, og selv den lille luftkølede 4-cylinders motor skal samles i hånden.

BILBASEN har den ægte vare. Find en klassisk VW Beetle her.

Det er anden gang, at Lego forsøger at genskabe den historiske ‘bobbel’. Første gang for et par år siden, hvor legoudviklerne dog skuffede VW fans med et ret ufuldendt design. Men måske er anden gang lykkens gang. De umiddelbare reaktioner er i hvert fald ganske positive.

2

Har du mod på mere avanceret Lego-mekanik, kan du passende kaste dig over den mere komplicerede Porsche 911 GT3 RS. Den består af 2704 klodser og en forventet byggetid på ca. 8 timer. Den største udfordring er nok, at få overbevist den bedre halvdel om, at den fortjener en plads på reolen ved siden af Kähler-vasen.

VW’en kan købes fra den 1. august og prisen er ca. 799 kr.

3

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS