oktober 26, 2021

VIDEO: Kan man bo i byen og have elbil?

Det er nemt at lade elbilen op hjemme i carporten, men hvordan ser det ud, hvis man bor i lejlighed og ikke har egen ladestander? Det ser vi nærmere på i Bilbasen Strøm.

Video: Jacob Dalby & Anders Berner | Dato: 26. oktober 2021

Det er nemt at lade sin elbil op, når man bor i hus og har mulighed for at opstille sin egen ladestander. Så sætter du bare stikket i bilen når du kommer hjem og næste morgen er elbilen fuldt opladt og du er klar til at køre.

LÆS OGSÅ | Hvor meget CO2 udleder en elbil?

Men hvad så, når man bor i byen og ikke har mulighed for at lade på sin egen ladestander. Kan det overhovedet lade sig gøre eller er det pratisk taget umuligt at leve med elbil i byen? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Bilbasen Strøm.

Offentlige ladestandere kan sætte begrænsning

Når man bor i lejlighed er man som elbilist oftest afhængig af de offentlige ladestandere. Der er efterhånden et ret solidt ladenetværk i de store danske byer, men der er stadig mange steder, hvor der er over en kilometer til den nærmeste.

LÆS OGSÅ | Hvor lang tid tager det at oplade en elbil?

Det betyder, at hvis man kommer hjem en sen aften, og skal bruge en fuldt opladt bil dagen efter, er du afhængig af, at der er en ledig offentlig ladestander (og en der virker). Og det er ikke altid, at der er sådan en tæt på ens bopæl.

Hertil er det dog vigtigt at have med, at som gennemsnitlig byboer er ens kørselsbehov næppe ret stort og man vil kunne nøjes med at lade bilen på en gang eller to om ugen. Alt efter kørselsbehov og hvilken elbil, naturligvis. Uanset kommer man ikke udenom, at det er nødvendigt at tilpasse din hverdag til livet med elbil, hvis man ikke har adgang til egen ladestander.

Hus uden indkørsel

Selvom du bor i hus er der stadig risiko for, at man ikke kan opstille sin egen ladestander. Det kan være man bor til leje eller at man ikke har egen indkørsel. Det er nemlig ikke lovligt at lægge kablet henover fortovet. Det kan være farligt, hvis nogen skulle snuble og komme til skade. I nogle tilfælde kan man få tilladelse af kommunen til eksempelvis at grave kablet ned mellem fliserne. Hvis ikke er du også her afhængig af de offentlige ladestandere.

LÆS OGSÅ | Så meget sparer du med en elbil

Alternativt kan man, som rigtig mange danskere gør, lade sin elbil op på arbejdspladsen. Flere og flere virksomheder får installeret ladestandere, hvor medarbejdere har mulighed for at oplade sin elbil eller plug-in hybrid. Hvis du bor i en boligforening, der har råderet over vejen I bor på, kan det være en god ide at få en snak om opstilling af ladestandere til fælles brug.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Jacob Dalby

Med baggrund i motorsporten fylder biler med sportslige egenskaber det meste af Jacobs bevidsthed – både nye og brugte giver smil på læben.

Det siges i øvrigt, at Jacob kunne køre før han kunne gå, så interessen for biler startede tidligt. Interessen udviklede sig til passion og siden har arbejdet som motorjournalist på blandt andet Bil Magasinet fyldt det meste af de vågne timer.

Forbrugerstof og vejledning er også blandt Jacobs kernekompetencer og han er ikke ked af at fortælle dig, hvilken bil du skal købe næste gang.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS