februar 24, 2016

Endelig: Få Morgan Freeman som co-driver

Manden bag en af de mest ikoniske og karismatiske stemmer, Morgan Freeman, er nu klar til at afhjælpe dårlig stedsans et sving ad gangen. Det er Google og deres freeware GPS-app, Waze, der har allieret sig med Freeman og hans særdeles pålidelige stemme.

Anledningen er den nært forestående premiere på filmen ‘London Has Fallen’. Her spiller Freeman en af de bærende roller, og i promoverings-øjemed har filmselskabet bag slået pjalterne sammen med Google og Waze. Om Morgan Freeman som co-driver er permanent eller blot midlertidigt vides endnu ikke.   

Find din egen bil med indbygget GPS

Freeman er seneste i rækken af kendisser, der har lånt deres stemme ud til Waze. Sidste år inviterede de blandt andre Neil Patrick Harris fra How I Met Your Mother og den amerikanske fodboldspiller Rob Gronkowski ind i folks biler. Begge som et led i promoveringen af andre produkter. Lad os lige nyde stemmen over dem alle i et fantastisk klip fra Jimmy Fallon, hvor han suger helium:

Tidligere har bilejere med hang til GPS-produkter fra Garmin kunne udskifte standard-stemmen med mere farverige og kuriøse af slagsen. Herunder eksempelvis Homer Simpson, Darth Vader og Dirty Harry. Og tilmed din egen stemme, skulle man have en lille narcisist gemt i maven. TomTom har ligeledes benyttet sig at kendisstemmer. Begge dog mod betaling.

I de danske GPS’er nyder vi godt af en sød kvindestemme, der dagligt guider flere tusinde danskere rundt omkring i det ganske land. Hendes borgerlige navn er Karen Abrahamsen. Og ud over at levere soundtracket til din vej mod det ukendte, er hun den bedre halvdel til skuespiller Jan Lindemann; bedre kendt som national-nissen Pyrus.

Morgan Freeman som GPS-stemme skal nok primært ses som et medie-stunt, men det ændrer ikke på, at det er et sjovt indspark til et aspekt af bilkørsel, der nemt kan blive trivielt.

Sælg din bil på Bilbasen: Hurtigt, nemt og billigt

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS