bilbase

Få japanske hestekræfter og bilhjælp i Honda Klub Danmark

I denne uge har vi haft en snak med Brian Sørensen – formanden for Honda Klub Danmark. Brian blev mere eller mindre født i en Honda, da hans far købte en Honda S800 coupe, dengang han kom til verden. Før Brian selv stiftede familie, ejede han hele ti Hondaer. I dag har han dog trappet ned til fire, så der er plads til familien, griner han. Brian har siddet bag formandsrettet i 12 år – og når der er race i klubben, så er det i dag hans egen Honda S800, der bliver kørt i stilling.

honda club logo

Billede: Klubbens Logo

Vi fik os en snak om japansk motorteknik og klubbens temaarrangementer såsom ”gør-det-selv”-aftener, hvor medlemmerne hjælper hinanden med at fikse biler. Læs med her!

Klubbens historie – Danmarks første online bilklub

Klubben blev stiftet i 1996 og var én af de første dansks bilklubber, der gik online med en klub-hjemmeside. Hjemmesiden hjalp klubben med at håndtere kontingentbetalinger og debatterne mellem klubbens medlemmer.

I dag er klubben også på Facebook, hvor især ex-medlemmer holder til for at bevare kontakten til klubben, fortæller Brian. Klubben havde sin storhedstid i 2006, hvor de var oppe på 700 medlemmer. I dag er der ca. 200 medlemmer. Faldet af medlemmer skyldes ifølge Brian, at Honda har været tilbageholdende med de sjove moddeller de seneste år. I dag er klubben både for Honda-biler og -motorcykler – ”der er plads til alle i vores klub”, siger Brian, som godt kunne tænke sig at øge medlemsantallet i 2014.            

Et mødested for lovligt race og bilhjælp

Klubben er landsdækkende, og de mødes ca. 12 gange om året til race og nørdeaftener med motorteknik og bilfiks. Til klubbens arrangementer bliver bilerne kørt op på rullefeltet, hvor de bliver effektmålt før race.

 

cars aligned

Privatfoto: Klampenborg Classic Car Meeting 2013 – Den hvide bil med rød prik er Brians racer.

Klubbens kæphest er, at man kun støtter op om lovligt race, men det gør det ikke mindre sjovt, siger Brian.  Han tilføjer, at der altid er hjælpsomme medlemmer, der er villige til at give en hånd, hvis bilen driller. Man behøver derfor ikke være en haj til at fikse biler for at blive medlem. Klubbens sidste arrangement gik under navnet ”gør-det-selv”, hvor medlemmerne hjalp hinanden med at fikse hinandens biler. Brian fremhæver dog, at man skal være glad for motorteknik og styling, da det er samlingspunktet i klubben.

 

Det årlige medlemskontingent ligger på 298 kr., som inkluderer gode rabatter på originale reservedele samt fuld adgang til klubbens arrangementer og teknisk data omkring de forskellige Honda-moddeller. Data som ellers er svært tilgængeligt, men kan være anvendeligt, hvis man overvejer at investere i en Honda, fortæller Brian.

Formandens bedste Honda-tips

Honda har ry for at være dyr, når det kommer til reservedele. Det er dog fortid, da Honda har sænket priserne gevaldigt, fortæller Brian. Man skal derfor gå efter de originale reservedele, da de er på samme prisniveau som de uoriginale. Brian fortæller også, at Hondas mekaniske kvalitet gør, at det er en sikker brugtbilsinvestering, så længe der ikke er rustpletter.

 

honda acura nsx

Privatfoto: Klampenborg Classic Car Meeting 2013 – Honda NSX på rullefeltet

Brian udråber Honda NSX som den fedeste Honda – ”den er 90’ernes svar på en super sportsvogn”, siger han stolt. Der findes kun tre eller fire i Danmark, hvor to af dem er med i klubben. Grunden til deres sjældenhed ligger i prisen, da en Honda NSX ligger på ca. 1.6 millioner kr. ”Honda har dog varslet en ny afløser i 2014, men den finder næppe sin vej til Danmark, da prisen kommer til at ligge på ca. 3 millioner med de danske afgifter”, siger Brian.

Brian slutter af med at nævne, at det, der gør Honda til noget helt særligt, er deres mange sjove moddeller med heftige hestekræfter. Tjek eventuelt hvilke brugte Hondaer modeller vores forhandlere har til salg for tiden!

Vi takker Brian for snakken, og ønsker klubben glædelig jul og et godt 2014 klub-år!

Er du enig med Brian i, at Honda NSX er den fedeste Honda? Du er velkommen til at dele dine Honda-favoritter med os her!

Læs også:

 

 

 

Ingen kommentarer endnu.

Leave a Reply