maj 8, 2017

Fabriksny Mazda fra 1975 til salg på Bilbasen

Tidligere har vi på bloggen fortalt om brugte tyske premium-mærker, der certificerer og sælger brugte klassiske biler, der er som nye. Vi kender ikke til om Mazda skulle have samme service. Hvis de har, så er vi helt sikre på, at denne bil, en Mazda 818,  kan få et certifikat.

Fra schweizisk samling

Bilen har kørt så få km at BilBasen ikke kan registrere det, nemlig 229 km. Sælgeren har rundet op til 1.000 km i annoncen, men det er jo over fire gange længere end det reelle tal. Derfor her har du muligheden for at køre i en fabriksny bil, der er 40 år gammel – det er ret fantastisk.

Bilen var en del af en schweizisk samling på 40 biler, hvor mindst fem havnede i Danmark. Bilerne blev solgt på auktion, da ejeren døde. Næsten alle bilerne var som fabriksnye. Det gælder også denne gule perle:

Simpel lille bil

Hvis man husker Mazda’s foregående nummersystem kunne man i øvrigt fristes til at tro at Mazda 818 er en stor bil. Det er på ingen måde tilfældet – den samtidige 616 var nemlig større. 616 blev afløst af 616, som blev afløst af 626, som blev afløst af Mazda 6. 818 derimod blev afløst af 323, der blev afløst af Mazda 3. 818 kunne enten fås med 1,3 eller med 1,6-liters motor – denne er den lille.

Det er med andre ord en simpel og fin lille klassisk bil, der enten kan stilles væk eller som kan køres på hyggeture i mange somre. Endda uden man behøver at bekymre sig om større nedbrud eller rust. Prisen er 75.000 kr. uden afgift, men afgiften på en gammel bil, der var billig som ny, er ikke stor.

Sælgeren er en rigtig Mazda entusiast – det er nemlig Au2Fast, der er kendt som hele landets Mazda MX-5-mekaniker. Dem har han i øvrigt 16 til salg af lige nu, men det er en helt anden historie.

  
  
  

 

Læs mere

Mazda – Du siger det forkert!

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS