bilbase

Er dieselmotoren ved at uddø?

Er det farvel til dieselmotoren?

Af Ebbe Sommerlund

Bliver dieselmotoren forbudt? Det spørgsmål huserer jævnligt i medierne, ikke mindst efter skandalen med Volkswagen. En skandale, efterfulgt af undersøgelser, der viser at dieselbilerne forurener langt mere i virkeligheden, end de gør under godkendelsen.

Det er svært at spå – især om fremtiden, men nu får du mit syn på sagen om dieselmotorens fremtid.

Først lidt baggrund:

Dårlige testresultater for dieselmotorer – NEDC

At bilerne ikke lever op til en laboratorietest er ikke overraskende, da testen (NEDC) efterhånden er forældet i forhold til vores reelle brug af bilen. Desuden tilpasser fabrikanterne bilerne, så de passer ind i testparametrene.  Testen afløses i 2017 af en ny kaldet WLTC samt en vejtest, så den bør blive mere retvisende. Kravene til bilernes udledning bliver formentlig strammet i 2017, og helt sikkert i 2020/2021.

Dieselmotorerne har det allerede svært med at opfylde nuværende krav og derfor er der masser af miljøudstyr på en dieselmotor – katalysator selvfølgelig, partikelfilter, recirkulering af udstødningen (EGR), tilsætning af add-blue for at reducere udledning af NOx.

Den slags tiltag er hverken billige for fabrikkerne eller for forbrugerne. De koster ved indkøb og kan gå i stykker. Det er en af årsager til at dieselmotorer stort set er væk i de mindre klasser. Prisen er simpelthen for høj.

BMW 330d

Er det snart slut med et d på bagsmækken?

Lovgivning om dieselbiler

I mange tyske byer findes allerede krav til,  at bilerne skal mærkes med en såkaldt umweltsplakette efter, hvor mange partikler de sender ud. Lige nu er Euro 4 (biler efter 2005) nok til at få en grøn mærkat, der tillader indkørsel, men systemet kan med kort varsel strammes.

I Norge taler politikerne om at diesel-biler helt skal forbydes i Oslo, og andre steder tales der om det samme.

Jeg har dog svært ved at se den slags blive fuldt implementeret inden for en kortere årrække.

I Holland er det svært at få flertal om en lov, der forbyder salg af biler med forbrændingsmotor i 2025, hvilket i grunden er ret konservativt. Når man ikke kan samle flertal om det, så tror jeg ikke at dieselmotoren bliver forbudt i Holland, der ellers er kendt for at tilgodese miljørigtige biler.

I Danmark kan man heller få øje på planer, der ødelægger det for dieselbilen – udover en høj ejerafgift.

Umiddelbart virker det heller ikke til at der bliver pillet ved dieselprisen, der pt er begunstiget af lavere afgift per liter, på trods af at en liter diesel udleder mere CO2 og mere NOx end en liter benzin.

2011-volkswagen-touareg-v6-tdi-engine

Fabrikanterne af dieselmotorer

På det seneste har Renault meldt ud at de ikke vil udvikle nye dieselmotorer, men det betyder ikke at de ikke vil udvikle på dem de allerede har eller at de ikke vil købe hos andre, hvis markedet vil have diesel.

Toyota har meldt nogenlunde det samme ud, og køber deres dieselmotorer hos BMW. Toyota satser på hybrid og brint-teknologi, så det er måske ikke så mærkeligt.

Jeg talte for nylig med Artur Martins fra Kia. Han er vicepresident i Marketing, og han siger, at der er et skifte væk fra diesel, men kun i de mindre modeller. Større biler – fra Passat-størrelse og op – vil stadig være mest eftertragtede på diesel.

Og det er også der jeg lander, hvis jeg skal spå om den nærmeste fremtid.

Benzin og el i de små biler,

Diesel, benzin og hybrid i firmabilsklassen

Diesel og hybrid i de store

El og hybridteknik i luksusbilerne

Og helt ærligt, hvis du har prøvet en stor SUV med benzin, så ved du, at det ikke er særligt imponerende – næsten uanset hvor stor motoren er. Der skal dieselmoment til, når der skal trækkes tungt.

Det kan blive afløst af elmoment – enten alene eller i kombination med en elmotor eller en brændselscelle, men det sker ikke i stor stil inden for de nærmeste par år.

Så personligt mener jeg, at rygterne om dieselmotorens død er stærkt overdrevne. Ingen tvivl om at markedsandelene er faldende på grund af bedre benzinmotorer, men død. Langt fra.

Læs mere om diesel

Derfor føles diesel hurtigere end benzin!

275 af de reneste dieselheste i verden

Ugens: Diesel med 313 hk og god plads

6 Kommentarer til Er dieselmotoren ved at uddø?

  1. Jan Schumann 15/10/2016 at 09:02 #

    Diesel biler er fantastiske trækheste. Det var godt at få det slået fast endnu engang.
    Som indehaver af en Citroën C3 1,4 Hdi og tidligere ejer af Citroën Berlingo 2,0 Hdi og stor tilhænger af de franske dieselhakkere savner jeg dem på listen.
    Hvis forbrændingsmotorer skal have en fremtid bør vi gå over til gasbiler.
    Det er velkendt teknologi og forureningen er minimal.
    Desuden vil man kunne køre ind i storbyerne uden problemer.
    Min næste bil bliver en gasbil.

  2. Mogens Pedersen 16/10/2016 at 09:06 #

    Det er det værste gang vrøvl jeg længe har læst på, ser du her er kun en Factor som kommer til at bestemme noget som helst og det er kort og godt olie industrien.
    Man fandt jo feks. I USA helt tilbage i 80’erne kæmpe lager med over 1000 vis benzin motor 6 cyl. Omkring 200-300 HK som gik langt over 40 km/l. Disse motor havde olie giganterne betalt fabrikanterne total tavshed omkring og at de skulle destrueres, men af en eller anden ukendt faktor blev de det aldrig. De er dog mærkelig nok Idag væk.
    Dernæst er diesel kommet for at forblive, igen olie industrien, det handler kun om økonomi og ikke en skid andet.
    Man kan med ganske få midler stort set fjerne al den forurening man ønsker.

  3. Niels Henriksen 16/10/2016 at 09:41 #

    At der ikke skulle være trækkraft nok i store benzinmotorer i store suv’er, har jeg svært ved at forstå. Enhver, der har prøvet at køre i en Ford Expedition, GMC Yukon, eller den lidt mindre Ford Explorer f.eks, ved, at disses højtydende benzinmoterer, der dårdligt kan høres i kabinen i den grad kan få disse tunge køretøjer til at flytte sig.
    Venlig hilsen
    Niels Henriksen

  4. Ole Birk Henriksen 16/10/2016 at 15:52 #

    Det potentielt værste, vi eventuelt kan forvente, er det, politikerne måtte finde på for så vidt angår dieselmotorerne. Hvis der mangler penge i statskassen, og det gør der jo ofte, så kan de så let som ingenting dreje på afgiftsskruen. Jeg har kørt bil i mange år, men har aldrig været mere glad for en motor, end jeg er for min dieselmotor.

  5. Rye 17/10/2016 at 12:17 #

    Vi havde env VW up der kørte 17km literen på Benzin

    Nu har vi en Renault der kører 22 km på literen.

    Journalisten skriver at 1 liter diesel udleder mere end 1 liter benzin.

    Skal rækkevidden ikke egn med?

    Jegv bruger ikke så mange liter i Renultens levetid som je ville have brugt i Up.

    Nogen siger, i sær forhandlerne , at en up kører 22,7 og Renault Clio 31,7 men intet passer i mit forbrug.

    Eller som forhandleren sagde: det er noget de får lavet så de kan komme ned i skatteklasse.

  6. Jeanette 09/10/2017 at 15:39 #

    Jeg er helt enig med Ole. Der er simpelthen intet så fantastisk som min dieselmotor.

Skriv et svar