Ford Mustang 1967 Tim Christensen
september 12, 2018

Ikon til salg: Nu kan du købe Tim Christensens originale Mustang

Nu kan du få fingrene i en sjælden og helt original udgave af den ikoniske Ford Mustang. En Big Block-V8’er under hjelmen, rødt læderindtræk og en dansk rockstjerne som tidligere ejer. Hvad venter du på?

Af: Esben Skrumsager / d. 12. september 2018

Der er adskillige detaljer, som gør denne hvide Ford Mustang til noget særligt. Det mest iøjnefaldende er den tidligere ejer. Gennem de sendte 10 år har den danske rockstjerne Tim Christensen nemlig stået på registreringsattesten. Men det er snart slut:

– Jeg føler, at jeg efter de 10 år, jeg har ejet den, har fået styret veterantrippet, skriver Tim Christensen til Ekstra Bladet og tilføjer:

– Prioriteterne har forandret sig, ikke mindst da jeg er blevet far for otte måneder siden.

Gigantisk motor i særlig udgave af Ford Mustang

Én ting er det tidligere ejerskab. Men den kommende ejer vil måske sætte endnu mere pris på en anden særlig detalje.

salgsannoncen fremgår det nemlig, at der er tale om en model fra 1967 med en sjælden Big Block-motor. Det betyder, at der under hjelmen gemmer sig en ordentlig omgang hestekræfter i et 8-cylindret bæst af en motor på hele 6,7 liter.

TIL SALG: Søg efter Ford Mustang på Bilbasen

Denne model blev produceret i et begrænset antal i 1967. Ford stoppede nemlig allerede året efter med at lægge den store motor i bilen. Det fortæller  forhandleren af bilen i denne YouTube-video:

Som det ses, er bilen udstyret med en Luxury Line-kabine i tidstypisk rødt læder, og ifølge forhandleren er bilen holdt helt originalt.

Du kan se flere billeder af bilen og læse mere om bilen her på salgsannoncen. Du kan også søge blandt de 60 andre Mustang-eksemplarer, der i øjeblikket er til salg på Bilbasen.

LÆS OGSÅ: Bilbasens begynderguide til køb af Porsche 911

SE OGSÅ: Ford Mustang V8: Her er den perfekte røgmaskine

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS