bilbase

Grim bil med glade ejere

For lidt tid siden kunne vi fortælle, at Citroën Berlingo er mere populær end den er køn. Denne gang har vi fat i en anden bil, som de færreste (ingen) vælger på grund af udseendet nemlig Toyota Yaris Verso. I en undersøgelse, foretaget af det engelske forbrugermagasin Which blandt mpv-ejere, er 92 pct. af ejerne meget tilfredse med deres Verso på grund af godt udsyn, god plads, fleksibel indretning og fornuftige driftomkostninger. 92 pct. er faktisk en højere score end en Porsche Boxster får i en tilsvarende undersøgelse blandt sportsvognsejere.

 

Den Yaris Verso der deltager i undersøgelsen er fra 2000-2005, så den er ikke helt ny længere. Sjovt nok er dens storebror, er blot hedder Verso noget længere nede på listen. Andenpladsen indtages af Honda FR-V, der kan rumme seks (små) personer på to rækker, så bagagerummets størrelse ikke formindskes, når man er mere end fem personer.

På tredjepladsen har Seat Alhambra i nyeste puds fået renset fortidens snavs af joggingdragten.

MPV – multi purpose van – med de mest tilfredse ejere:

 

Mærke og model Antal Tilfredshed (%)
Toyota Yaris Verso (2000-2005) 63 92%
Honda FR-V (2004-2009) 74 90%
Seat Alhambra (2010-) 34 88%
Nissan Note (2006-2013) 363 85%
Seat Altea XL (2007-) 46 85%
Citroën C3 Picasso (2009-) 146 85%
Peugeot 5008 (2010-) 46 84%
Citroën Berlingo Multispace (2008-) 66 83%
Ford B-Max (2012-) 79 83%
Toyota Previa (2000-2005) 34 82%
Ford C-Max (2010-) 154 82%
Skoda Roomster (2006-) 167 82%
Volkswagen Touran (2003-) 230 81%
Ford S-Max (2006-) 205 81%
Kia Soul (2009-) 52 81%
Ingen kommentarer endnu.

Leave a Reply