juli 11, 2017

Guide: Den gode fremvisning

Når bilen skal sælges, er fremvisningen et af de kritiske punkter. Du har allerede købers interesse, så første trin er overstået. På dette tidspunkt er det vigtigt, at bilen ikke skuffer.

Du ved det selv. En ren bil ser ikke alene bedre ud. Den kører også bedre. Og en anden sandhed: Første indtryk er det vigtigste.

Punkt 1: Sørg for at bilen er ren både indvendig og udvendig. Ryd op. Fjern alt overflødigt inklusiv eventuelle barnestole og hundebur i bagagerummet.

Punkt 2: Sørg for at have styr på alle papirer inklusiv servicebogen, så køberen kan se dem.

Punkt 3: Et meget lille punkt, men sørg for at bilen ikke lyser for brændstof. Det er naturligvis heller ikke godt, hvis andre lamper lyser. Hvis bilen har stået stille, så kør en tur, så bremserne ikke skurrer.

Det var forberedelserne. Under fremvisningen er der nogle ting, der skaber god kemi.

Punkt 4: Vær ærlig – også om fejlene. Det virker mere troværdigt, og køberen har som regel de lyserøde briller på – det fikser jeg nemt, tænker vedkommende. Hvis du bliver taget i usandheder, så bliver de lyserøde briller skiftet til et sæt sorte.

Prøveturen

Det er svært at sælge en tur, uden køber prøver bilen, med mindre du sælger på Xpress Bilsalg, hvor det er forhandlere der køber. Så du kommer ikke uden om det. Rattet skal overlades til en anden.

Vi anbefaler, at du tjekker kørekort og tager med på turen. Som minimum bør du se billedlegitimation og skrive adresse på køber ned. Køber kan ikke lægge sit kørekort i pant.

Hvis køberen stadig er interesseret, så læs videre i vores guide om salgprocessen, hvor du kan læse om omregistrering og betaling.

Relaterede artikler:

Guide: De  5 vigtigste fotoråd, når du skal sælge din bil

Guide: Skriv en annoncetekst der fænger

Guide: Salgsprocessen, når du sælger bilen

Guide: Sikker betaling, når du handler bil

Undgå svindel, når du handler bil 

Sådan sælger du din bil hurtigt

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS