bilbase

Guide: Sikker betaling, når du handler bil

Du har fundet drømmebilen, men hvad gør du, når den skal betales? Og hvad så når du sælger bilen? Hvordan klarer man egentlig betalingen sikkert?

Faktisk har det aldrig været nemmere, men vi kan alle få lidt ondt i maven, når store summer skal overføres. Det er der ikke nogen grund til, for uanset om du handler med private eller forhandlere, så er metoderne sikre.

Når du køber ved en forhandler, så er det bare at svinge Dankortet, så længe du bare har styr på finansieringen.

Handel mellem private

Når du handler privat er det lidt anderledes, for det er de færreste, der lige har en Dankort-terminal ved hånden.

Heldigvis er det i dag nemt, da alle banker har straksoverførsel – det vil sige at pengene kan overføres mellem to danske konti med det samme hele døgnet rundt. Det kræver naturligvis, at køber har sit NemID med – men det er ingen arme, ingen småkager. Ingen NemID. Ingen brugt bil.

 

Sælger skal naturligvis huske at tjekke, om pengene er gået ind på kontoen, og så bør der naturligvis skrives en slutseddel/købskontrakt.

Omregistrering med det samme

Normalt har køber tre uger til omregistrering, men vi anbefaler, at man klarer det med det samme. Har køber sit NemID, så kan man via skat.dk omregistrere til den nye ejer med det samme. Det kræver begge dele af registreringsattesten, og det er køber der skal logge ind.

Ved at omregistrere med det samme slipper du for bekymringer om køber nu får bilen omregistreret inden for fristen. Hvis ikke du omregistrerer med det samme er en underskrevet slutseddel mellem dig og køber endnu mere vigtig, så du kan bevise over for forsikringselskabet og skat at bilen er solgt.

Billig bil

Ved billige biler er det muligt at bruge Mobilepay

Biler under 10.000 kr.

Koster bilen under 10.000 kr., så er det også muligt at bruge MobilePay.

Så guide er måske et stort ord, når det kommer til overførsler i dag. Med straksoverførsel er det bare nemt, når der skal handles bil privat.

Det er ikke som for bare få år siden, hvor det enten var kontanter, banknoteret check eller overførsel på forhånd.

Læs mere

Guide: De  5 vigtigste fotoråd, når du skal sælge din bil

Guide: Skriv en annoncetekst der fænger

4 Kommentarer til Guide: Sikker betaling, når du handler bil

  1. Peter Bach 13/02/2017 at 10:39 #

    Det var så kun den ene del af handelen…. Som tilgodeser sælger.
    Men som køber hvordan sikker man sig mod en evt. Pant / restgæld i bilen måske en anden person end ejer?

    • Bilbasen Blog 14/02/2017 at 23:16 #

      Hej Peter. Tak for et godt input. Den artikel er lige på trapperne. Vh Ebbe

    • Simon 28/02/2017 at 17:31 #

      Hej. Brug nummerplade.dk , tast nummerplade oplysninger eller serienummert ,så er det muligt at se om der er restgæld.

  2. Hans 15/02/2017 at 06:01 #

    Hvordan skal køber og sælger forholde sig, når en bank har pant i bilen?

Skriv et svar