december 8, 2015

Har du skrevet slutseddel inden afgifterne faldt?

Hvis du har skrevet slutseddel inden afgifterne faldt, så kan der være tvivl om prisen på den nye bil og din gamle, hvis den skal indgå i handlen. Vi har spurgt chefkonsulent i Bilbranchen, Karoline H. Thomasen, om betydningen: 
1. Jeg har skrevet slutseddel på en bil og en pris, som nu bliver ændret pga af de lavere afgifter. Får jeg så også bilen billigere som følge heraf?

Svar:

Hvis du har købt en fabriksny bil, som bliver indregistreret fra og med den 20. november 2015, vil bilen være omfattet af afgiftsændringen. Hvis du ved betaling for bilen har betalt 180 pct.-afgift, vil differencen mellem de 180 pct. og de 150 pct., som afgiften er nedsat til, blive tilbagebetalt til dig fra SKAT gennem bilforhandleren først i det nye år. Hvis du ved betaling af bilen har betalt 150 pct.-afgift, har bilforhandleren lagt differencen op til 180 pct. ud for dig og du vil ikke få et beløb tilbagebetalt.

2. Jeg har en byttebil med i handlen med den nye bil, og nu siger forhandleren, at prisen på byttebilen er ændret, så den er mindre værd, og derfor skal jeg betale mere for bilen – er det rigtigt?

Svar:

I slutsedler indgået før afgiftsnedsættelsen vil prisen på en eventuel byttebil ikke blive påvirket af afgiftsnedsættelsen, medmindre der er taget forbehold herfor i slutsedlen. I forbrugerkøb skal et sådant forbehold være indgået konkret og det skal være særskilt fremhævet i slutsedlen. Hvis der alene er handlet på en byttepris, skal regnestykket fremgå af fakturaen. Afgiftsnedsættelsen på den nye bil påvirker ikke prisen på den indbyttede bil i relation til den aftalte byttepris.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS