juli 2, 2015

Independence Day fejres på BilBasen

I anledning af d. 4. juli, som er amerikanernes uafhængighedsdag, har vi fundet tre superfede amerikanske biler på BilBasen – frem med de grillede Marshmallows, og sæt Amazing Grace på anlægget.

Here we go – USA! USA! USA!

Chevrolet Corvette

Corvetter findes i mange generationer efterhånden, og derfor er der næsten noget for enhver smag og budget. V8-motoren giver næsten sig selv, og de helt hurtige varianter har i flere tilfælde påskruet en kompressor. Trækket er altid på baghjulene, og selvom sportsvognen ofte får skudt i skoen, at den er stor, dum og amerikansk, er det faktisk kun det sidste, som passer – den er jo faktisk amerikansk. F.eks. var Corvette en af de første til at bruge plastik i karrossekonstruktionen for at spare vægt.

Corvette

Søg efter brugt Corvette på BilBasen her

Chrysler 300C

Jep, der er intet mere amerikansk end at køre i en mafia-bil. Husk, USA blev delvist bygget og formet af emigranter – bl.a. italienere…som måske havde mafiaforbindelser. Chrysler 300 C er amerikanernes bud på en Mercedes E-Klasse. Og selvom den firkantede sedan ikke når sin tyske konkurrent til sokkeholderne, når det kommer til kvalitet og kabine–finish, har den så meget andet at byde på. Til at starte med koster den ikke en bondegård, og så fandtes den i en SRT–8-variant med meget hidsig tunet V8-motor – naturligvis med baghjulstræk.

Chrysler 300C

Søg efter brugt Chrysler 300C på BilBasen her

Ford Mustang

Den er umulig at komme udenom, så selvom der har været flere yderst kikseder modeller op gennem bl.a. 80’erne, fortjener Ford Mustang naturligvis en plads på vores USA–liste. Mustang startede meget af den bølge om, at en sportsvogn kunne blive hvermandseje. I Europa svarede man igen ved at bygge den ”europæiske Mustang” – Ford Capri. Mustang er netop kommet i en ny version, men er pengepungen ikke til nyvogn, er der masser at kigge på i brugtannoncerne.

Ford Mustang

Søg efter brugt Ford Mustang på BilBasen her

I hvilken amerikansk bil ville du helst fejre Independence Day?

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS