bilbase

Kleptomanen fra Kevins carport

På BilBasen Blog er vi glade for gode historier, og sådan en har Kevin Lund sendt til os. Han er nemlig ejer af en fin ældre dame i skikkelse af en Volvo PV544. Hun lyder navnet Ingrid. Her er brevet:

Hej

Jeg har altid haft navne til mine gamle biler, og synes det er hyggeligt, når folk jeg aldrig har mødt før til klassiske træf, kommer hen og siger: ” Er det ikke Ingrid? ”

Hun har fået navnet, fordi hun er krumrygget og fra Sverige, ligesom vores gamle Dronning Ingrid. Dertil har hun også været lidt en ’kleptoman’, da hun er bygget op af en søsterbil som donor, og har derfor ’stjålet’ en del pynt fra den. Jeg har bygget hende op i min carport på under 7 mdr. og min kone og børn har været med i hele projektet. Så hun er faktisk blevet en slags familiemedlem.

Hun er en Volvo 544 fra 1964, ombygget til en 544 Sport med dobbelt karburatorer fra en 140 serie, og kabinen er fra en 58´er California model.

Vi kører til alle de træf, vi orker, og dertil sidder jeg jo i Kolding Volvoklub´s bestyrelse som mønstrer 420 medlemmer i skrivende stund, så hun bliver luftet så ofte, som jeg kan komme til det.

Jeg har tidligere haft:

En Volvo Amazon ved navn Betty ( med B20 motor – Be ty ve – Betty )
En Volvo 144 ved navn Yvonne ( nr. plade startede med YV og jeg er en stor Kirsten Walter fan – hun spillede Yvonne i Olsen Banden-filmene )
En Volvo 244 ved navn Madam Blå ( pga. farven )
En Volvo 244 ved navn Soja ( pga. farven )
En Volvo 144 ved navn Yvette ( nr. plade igen )
En Volvo 240 ved navn Flora ( min kones valg, har ingen forklaring ) vi har stadig bilen
En Volvo 855 ved navn Adolf ( import fra Tyskland og er grøn med en lille mustache grill )

 

Venlig hilsen Kevin Boisen Lund, Kolding Volvo Klub

 

En hyggelig historie om navne på biler – hvad med din bil, har den et navn?

 

 

2 Kommentarer til Kleptomanen fra Kevins carport

  1. Thomas 23/05/2014 at 15:13 #

    Hej
    Har også to Volvo den ene kaldet Elgvira (volvo’s “maskot” er en elg) er en 244DL fra nov 74 og en af de første i serien

    Har også en speciel 245express fra 79 der kun blev produceret 3-400 stk som særbestillinger og er nok den eneste tilbage i DK
    Express blev kun “rigtig” produceret i 140 serien. Hendes navn er “Ivera”
    Mvh
    Thomas

  2. Ebbe Sommerlund 04/06/2014 at 08:40 #

    Hej Thomas.

    Det lyder spændende med den 245 Express. Hvordan adskiller den sig fra en almindelig 245?

    Ebbe

Leave a Reply