september 17, 2015

Køb den sikreste bil

Det svenske forsikringselskab Folksam har analyseret 178.000 trafikuheld og har på den baggrund bedømt sikkerheden i 254 bilmodeller. Det er en øvelse Folksam udført siden 1983, og data for den nyeste undersøgelse er baseret på uheld mellem 1994 og 2015. 
Ved at benytte rigtige uheld ser man naturligvis en bredere variation end ved EuroNCAP. Det er på den ene side mere ægte og på den anden side er der flere ukendte faktorer. Så det optimale er at gå efter en bil der klarer sig godt både hos Folksam og i EuroNCAP.

Piskesmæld

Piskesmældskader udgør op mod 60 pct. af de registrerede skader fra færdseluheld, så beskyttelsen mod dette er vigtigere end de fleste tænker over. Folksam påpeger her, at de aktive sæder, hvor nakkestøtterne skubbes frem, når bilen påkøres bagfra beskytter mænd bedre, men om det skyldes konstruktionen eller at kvinder ikke indstiller nakkestøtten korrekt, ved Folksam ikke endnu.

Folksam anbefaler autobremse

AEB eller Autonomous Emergency Brake eller nødbremse er standard i mange nye biler. Systemet virker på forskellig vis, men alle bremser maksimalt, hvis fx en fodgænger træder ud foran bilen eller hvis du har direkte kurs mod en fast genstand. Denne type bremse kan have enorm betydning for sikkerheden, og både Folksam og EuroNCAP lægger vægt på denne feature.

Og hvilke biler er så de sikreste?

Volvo er bedst

Konklusionen er klar fra Folksam: Volvos modeller V70 og S80 fra 2007, S60 og V60 fra 2010 samt XC60 fra 2008 er de bedste. Man bliver naturligvis lidt mistænksom, når et svensk institut kårer en svensk bil som vinder, men Volvo er ekstremt dedikeret til sikkerhed og har som det erklærede mål at ingen må dø i en Volvo fra 2020, så mon ikke der er noget om snakken. Volvo har i stor stil skubbet sikkerhedsudstyr ud i bilerne og den nye Volvo XC 90 er den sikreste bil nogensinde i EuroNCAP. Tydeligt er det også at nyere biler er mere sikre – du har 85 pct. højere chance for at overleve et uheld i en bil fra 2010 frem for en fra 1980’erne.

Du kan selv søge biler frem i databasen ved at klikke her. De bedste biler har et BRA VAL

Her er de sikreste biler:

Volvo V70 – 2007

Volvo S80 – 2007

Volvo S60 og V60 – 2010

Volvo XC60 – 2008 

Honda CR-V 1998-2006 

Når der er vindere, så er der naturligvis også tabere. Dem ser vi nærmere på snart.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS