december 8, 2017

Undgå kør-selv-katastrofen: Sådan får du ro på bagsædet

Sponsoreret af Telia

Bilen kan give den totale frihed. Særligt for børnefamilier er det rart selv at kunne bestemme tempoet. Vi giver dig her en håndfuld gode råd, som sikrer hele familien en god oplevelse, når I tager på kør-selv-ferie.

Skrig og skrål på bagsædet er ikke et sjældent fænomen, når familien begiver sig på tværs af landet i juletrafikken, eller når jagten på pisterne sættes ind med skiene spændt fast på taget. Men transporten behøver ikke være noget, der bare skal overstås. Med en smule forberedelse og den rette indstilling kan I gøre køreturene til en oplevelse i sig selv.

Find den rette temperatur

Et effektivt klimaanlæg eller aircondition er ikke kun vigtigt om sommeren. Systemerne kan nemlig også hjælpe med at fordele luften og dermed sikre samme temperatur i hele kabinen om vinteren.

For børnenes skyld er det vigtigt at huske, at der ofte bliver varmere og mere indelukket på bagsædet, så hvis klimaanlægget halter, er det en god idé jævnligt at åbne vinduerne og få lidt frisk luft ind.

Søg inspiration på farten

Det er altid en god ide at holde mange små pauser. Selvom destinationen trækker, og trafikken for en gangs skyld flyder nogenlunde, så handler det om at stoppe, mens legen er god.

På de længere ture er det oplagt at søge efter små attraktioner undervejs på ruten, som kan give lidt længere afbræk fra den monotone kørsel. Det kan være alt fra store statuer og imponerende bygningsværker til sjove butikker og lækre spisesteder.

Vidste du eksempelvis, at Sprogø (øen der forbinder de to dele af Storebæltsbroen) har været beboet siden 4000 år før vores tidsregning, og at øen i en periode efterfølgende har fungeret som kvindefængsel? Foto: Shutterstock

Brug tiden undervejs på at Google de næste byer og steder langs motorvejen og vær ikke bange for at tage en afstikker fra ruten. Din GPS skal nok hjælpe dig tilbage på sporet.

Har du ikke data i udlandet som en del af dit mobil-abonnement, kan du overveje at købe en Telia Sense Car. Med den får du blandt andet et 4G WiFi-hotspot i bilen, som alle passagerer kan koble sig på.

Gnavegrønt gør underværker

Der er selvfølgelig mulighed for at købe mad på turen, og tankstationerne lokker med lækre tilbud på kilovis af chokolade og vingummi. Og selvfølgelig skal der også være plads til det, men det er altså en god ide selv at medbringe mad og drikke.

LÆS OGSÅ: Klar til juleshopping: Sådan undgår du at betale for meget for parkering

Vælg nogle ting, I godt kan lide, men pas på med for meget slik og sukker. Sunde snacks som grøntsagsstave, cherrytomater, rosiner, frugt og nødder er helt perfekte til kør-selv-ferien.

Det er altid en god ide at have køkkenrulle og/eller vådservietter inden for rækkevidde, så både bil og børn holdes rene.

Ubegrænset underholdning på kør-selv-ferien

Med de mange muligheder for blandt andet spil, film og lydbøger er tablets og smartphones efterhånden blevet en uvurderlig følgesvend i mange familier.

Medbringer du elektroniske remedier, så husk at lade dem helt op inden afrejse, så I kan få mest muligt ud af dem på farten.

Det kan også være en god idé at downloade nogle film og lydbøger inden afgang, men hvis I vil have adgang til ubegrænset underholdning undervejs, er det oplagt at anskaffe en Telia Sense Car-enhed, som blandt andet sikrer lynhurtigt internet til alle i bilen. Du kan læse mere om Telia Sense Car her.

Vær opmærksom på, at hvis dit barn har en tendens til at blive køresyg, så er det ikke altid en god ide at lade sig opsluge af en skærm hele tiden.

Underholdning af den analoge slags

Selv om det elektroniske udstyr er nummer ét hos børn i bilen, kan en gammeldags fællesleg eller aktivitet stadig vække begejstring.

Det kan eksempelvis være svært for børnene at forstå de meget lange afstande på en kør-selv-ferie, og det er derfor en god idé at gøre afstanden synlig for dem. Løsningen kan eksempelvis være en kopi af et kort, hvor hele ruten er med. Så kan børnene selv tegne ruten ind, efterhånden som man kommer forbi nogle af de større byer.

”Skibet er ladet med” og andre klassikere skal man heller ikke undervurdere. Søg inspiration på forhånd, så du har et par lege i baghånden.

Hvilke andre funktioner giver Telia Sense Car?

 Med Telia Sense Car får du som sagt 4G WiFi-hotspot i bilen, så der er masser af underholdning til alle passagerer. Men Sense-enheden kan meget andet.

  • Du har altid den praktiske Smart alarm med dig på mobilen, som giver dig besked, hvis der er indbrudsforsøg, bilens batteri er lavt, eller motorfejlslampen er tændt, så du ikke først opdager det, når du sidder i bilen og vil af sted.
  • Du får notifikationer, så du aldrig mere behøver at føle dig usikker på, hvornår bilen skal synes, eller om der skal skiftes sommer- eller vinterdæk.
  • Du har parkeringshjælp, så du nemt kan finde bilens præcise parkering, når du har parkeret i parkeringskælder eller på en tilfældig sidegade. Og hvis du deler bilen med en anden, kan personen nemt finde den via app’en uden at bruge tid på at lede. Og når du kører væk fra parkeringspladsen igen, stopper Telia Sense Car automatisk betalingen.
  • Du får overblik over dit kilometer- og benzinforbrug og de datoer, du har kørt.

Et Telia Sense Car-abonnement koster 99 kroner om måneden og er inklusiv  20 gigabyte data pr. måned. Der er ingen binding, så du kan til enhver tid opsige abonnementet.

Her kan du læse mere om Telia Sense Car og tjekke, om du kan få det til din bil.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS