november 19, 2017

Leasing: Nu kan du køre 200-hestes GTI for en slik

Af: Esben Skrumsager  / d. 19. november 2017

Volkswagen har netop løftet sløret for priserne på privatleasing af den nye Polo – heriblandt den heftige GTI’er med opstrammet undervogn, sportssæder og 17″ fælge. Her kan du se de skarpe leasingpriser på alle versionerne.

Polo GTI er tilbage. Efter nogle års fravær fra det danske modelprogram, kan du nu igen få en Polo med GTI-mærke i kølergrillen og på bagklappen.

En 200-hestes TSI-turbomotor er omdrejningspunktet for de friske præstationer, mens sportsundervogn og XDS-differentiale skal sikre vejgreb og dynamik.

Visuelt er Polo GTI klædt sportsligt på med blandt andet 17”-letmetalfælge, den karakteristiske røde linje i kølergrillen, tagspoiler, de ternede sportssæder og det tykke læderbeklædte sportsrat.

Det er en fornem pakke, men det bedste af det hele er, at du ikke behøver bortadoptere ungerne for at få plads i husholdningsbudgettet til lidt morskab.

Du kan nemlig blive kørende i en Polo 2,0 TSI GTI DSG for en månedlig ydelse på 3.499 kr. og 15.000 kr. i førstegangsydelse med op til 15.000 km om året. Og så er der med lidt god vilje også plads til ungerne på bagsædet. Vil du hellere eje, lyder prisen på rundt regnet 275.000 kroner for Polo GTI.

Priser på privatleasing af VW Polo

Hvis det ikke er de sportslige køreegenskaber, der spiller den største rolle i forhold til valg af bil til familien, kan I naturligvis slippe langt billigere ved at snuppe indstigningsmodellen.

Polo er i det laveste udstyrstrin – Trendline – født med udstyr som LED-kørelys, fartpilot, infotainmentanlæg med 8” touchskærm i glas og Bluetooth-interface til mobiltelefonen. En Polo Trendline med DK pakke (aircondition, forsæder med varme og multifunktonslæderrat), metallak og 95 hk 1,0 TSI-turbomotor kan privatleases for en månedlig ydelse på 2.399 kr. og en førstegangsbetaling på 15.000 kr. ved en leasingaftale, der løber over 36 måneder og med op til 15.000 km kørsel om året.

For en månedlig ydelse på 2.449 kr. kan du vælge Polo i Comfortline-versionen, der har udstyr som el-sidespejle med varme, læderbeklædt multifunktionsrat og en DK-pakke med klimaanlæg, tonede ruder bag (65% lysabsorberende), regnsensor og automatisk nedblændeligt bakspejl.

Ønsker du både mere motorkraft og mere udstyr, kan du for en månedlige ydelse på 2.599 kr. og en førstegangsbetaling på 15.000 km sætte dig bag rattet af en Polo 1,0 TSI med 115 hk og Highline-udstyr. Den har blandt andet parkeringssensorer for og bag, tågeforlygter med statisk kurvelys, 15” Salou letmetalfælge samt en DK-pakke.

Kørekomforten kan få et ekstra nøk op, hvis du vælger Polo med DSG-gear for beskeden merpris på 200 kr. i den månedlige ydelse.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS