bilbase

Mercedes-Benz SL65 AMG Black Series til salg i Silkeborg

Mercedes-Benz er altid fedest, når den bærer bogstaverne AMG. Og når det skal være rigtig vildt, så skal der lægges et Black Series til – så bliver det  nemlig ikke meget vildere.

Netop nu er denne Mercedes-Benz SL65 AMG Black Series til salg i Silkeborg og det er lidt af et særsyn, at se en Black Series i Danmark.

>>Se den her<<

 

250 kg lettere end SL65 AMG

Normalt har en Mercedes-Benz SL foldetag, men en Black Series er skabt med performance for øje, og derfor er taget fast – og lavet af kulfiber. Kulfiber er i det hele taget en stor del af forklaringen på at en Black Series er 250 kg lettere end en Mercedes-Benz SL65 AMG. En lang række karrosseridele er nemlig i det lette og stive materiale.

Gearskiftet er også opdateret og i M2-mode skifter det 25 pct. hurtigere end i M1. Udseendet er også radikalt ændret i forhold til en almindelig SL – sporvidden er fx 10 cm bredere, hvilket resulterer i en alvorlig udbygning af karosseriet.

mercedes-benz_sl65_amg_black_series1

Kulfiber og intet foldetag

For de fleste er det mest imponerende gemt under motorhjelmen, naturligvis i kulfiber. Her er det umuligt at skjule en 6,3 liters V12-motor med to turboladere. Det er et kraftværk der vil noget, og resultatet fornægter sig ikke: Den yder 670 hk og massive 1.000 Nm – et dejligt rundt tal, der ikke desto mindre gør det til et meget hårdt job at være bagdæk, når kareten skal ramme 100 km/t på blot 3,8 sekunder.

De første 100 km/t bliver hurtigt til de næste og inden du får sagt, “hvor er den næste tank?”, rammer du tophastigheden på 320 km/t.

mercedes-benz_sl65_amg_black

Den slags blærepotentiale koster naturligvis en slags penge – nemlig 1.875.000 kr. plus afgift – men lur os lige om ikke den skal flexleases. Under alle omstændigheder er Mercedes-Benz SL65 AMG Black Series en imponerende bil

 

Læs mere:

Stationcar på steroider: Mercedes AMG E43 2017

Ugens fund: Mercedes-Benz E63 AMG

mercedes-benz_sl65_amg_black_series2

Af Ebbe Sommerlund

Ingen kommentarer endnu.

Skriv et svar