marts 18, 2015

Mit yndlingsudstyr – billigt og praktisk

Af Ebbe Sommerlund

 

Jeg elsker naturligvis udstyr, som fartpilot, automatiske lygter, varme i rattet og den slags. Men der er andet udstyr eller tilbehør, som jeg ikke vil undvære. Det er ikke originalt, og det er ikke dyrt. Men det redder min dag i bilen.

 

Karabin

Karabin

Dette er den bedste investering nogensinde. 10 kr. koster de i Tiger, og jeg bruger dem til at spænde computertaske og kamerataske fast i bagagerummet. Hvis ikke der er fastsurringsøjer, så spænder jeg kameratasken fast i en sikkerhedssele – det er en bittert, hvis en hård opbremsning tager livet af kamera- eller computer-udstyr for mange tusinde kroner.

Termokop

Stelton

 

Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg har brændt tungen, når jeg har brugt tankstationernes egne kopper med plasticlåg. Du ved dem med et mikroskopisk hul, der sender en koncentreret og brandvarm stråle direkte ned å tungen. Jeg har både en WOW og en Stelton – begge med 360 graders åbning. Det er suverænt. Steltons løsning er dog ikke så glad for cafe latte – så sætter låget sig fast.

Lille tragt

Tragt

Min bil kan godt finde på at bruge lidt olie, så jeg har altid en dunk olie i bagagerummet. Til den har jeg en lille tragt, der kan monteres på dunken. Det er smart – især når man husker at tørre den af efter brug. Jeg købte den i England, og den hedder No Spill. Jeg har ikke set den i Danmark. Hvis ikke du lige har en tragt ved hånden, så kan du tage en brochure på tankstationen og bruge den som slidske – eller spørge efter en paptragt.

Dæktryksmåler

Dæktryksmåler

Tankstationernes dæktryksmålere virker bare ikke altid, så det er rart at have sin egen. Jeg har faktisk også en kompressor i bilen, hvis ikke jeg lige kan finde en tankstation. Husk at dæktryk skal måles på kolde dæk.

Varmeskjold

Afskærmning

Aircondition er skønt, men det er endnu bedre, hvis bilen ikke er kogende varm, når man sætter sig ind. Denne solafskærmning til forruden er uhyre effektiv til at holde sæder og rat i en menneskelig temperatur. Alle pengene værd – jeg gav 50 kr. ved T. Hansen. (Og så kan den bruges som reflektor til at lyse ansigter op i modlys – hvis du altså er fotograf)

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS