september 7, 2016

Ugens Fund: Mitsubishi Lancer Evolution

En Mitsubishi Lancer måske den mest pålidelige bil nogensinde. Men den er lige så spændende som en rockkoncert uden lyd. Men sæt så et Evolution bag efter – Mitsubishi Lancer Evolution. Så går du fra en halvsløv Raadvad kniv, som du fik i konfirmationsgave til en katana lavet af stål, der er foldet 200 gange.

 

Overdrivelse fremmer forståelsen. Men det jeg vil frem til er at en Lancer Evolution nærmest intet har til fælles med husmands-Lanceren.

Og der er en rigtig lækker en til salg på Bilbasen netop nu.

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/mitsubishi/lancer/20-evo-viii-4d/2985819

mitsubishi-lancer-20-evo-viii-4d-2

Og når Evo’en er i hus så er opgraderingsmulighederne uendelige. Det skyldes, at Lancer Evolution kommer direkte ud af en stolt rally-tradition.

 

Bilen på billederne er en ottende generation – normalt bare kaldet en EVO 8 – eller VIII på skrift. Fra fabrikken rammer den gaden med 280 hk, men et væld af specialversioner findes også på forskellige markeder. Permanent firhjulstræk, lav vægt og godt smæk på turboen er en sikker vinder.

mitsubishi-lancer-20-evo-viii-4d (3)

Peter Carlsen som sælger bilen, du ser på billederne, har opgraderet sin EVO VIII med blandt andet EVO IX bagkofanger (replica) og så er motoren hidset lidt op, så den yder enten 420 hk eller 320 hk – begge programmer er indkodet i motorstyringen.

 

Til næsten 300.000 skal en 12 år gammel bil virkelig være velholdt, men det ser også ud til at være tilfældet.I det hele taget ser det ud til, at der er brugt nogle rigtig fine dele til at få denne EVO til at spille.  Jeg er i hvert fald vild med den.

mitsubishi-lancer-20-evo-viii-4d (1)

mitsubishi-lancer-20-evo-viii-4d (2)

mitsubishi-lancer-20-evo-viii-4d (4)

mitsubishi-lancer-20-evo-viii-4d (5)

Læs mere

De bedste biler – ifølge tyskerne

De fem mest pålidelige biler – og de er billige

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS