bilbase

Vild i varmen: Fiat 124 Spider vender tilbage

Det har været et længe ventet comeback. I knap 35 år har den ikoniske Fiat 124 Spider været død og borte, men nu har Fiat endelig genoplivet den lille roadster. Og umiddelbart ser det ud til at Mazda MX-5 og det nuværende felt af prisvenlige cabriolet’er får kam til deres hår.

Fiat124 Spider1

Fiat 124 Spider anno 2016 fik sin officielle verdenspremiere ved forårets biludstilling i Geneve. Her kunne auto-verdenen for første gang se den stilfulde spider, der med sit design leder tankerne hen på den oprindelige 124 Spider. Den nye model produceres på Mazdas fabrik i Japan, og derfor er ligheden med Mazda MX-5 heller ikke til at komme udenom. Motoren er dog egenudviklet og leveret af Fiat selv.

Topløs til under 300.000: Billige cabriolet’er til salg på Bilbasen

Og ifølge Fiat handler den spritnye 124 Spider om en ting; rendyrket køreglæde som vi kender det fra klassiske italienske sportsvogne. Motoren er en afbalanceret 1,4L Turbo MultiAir, der yder 140 hestekræfter og allerede ved 2.250 omdrejninger, er momentet på 240Nm i fuld effekt. Teknisk er bilen designet med fokus på lav tyngde og optimal vægtfordeling. Og med et let og kvikt styretøj, er der grobund for en både dynamisk og sjov køreoplevelse og masser af vind i håret.

Fiat124 Spider2

Den første udgave af den nye 124 Spider har fået navnet Lusso, og kommer med den helt store udstyrspakke. Blandt andet 17” alu-fælge, læderindtræk, klimaanlæg, LED adaptive forlygter og en 7” integreret farveskærm med mediaplayer.

Den splinternye Fiat 124 Spider Lusso kan nu forudbestilles hos Fiat-forhandlere landet over. Prisen for en 124 Spider Lusso ligger på 500.000, og de første eksemplarer leveres umiddelbart efter sommerferien.

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

2 Kommentarer til Vild i varmen: Fiat 124 Spider vender tilbage

  1. Niels 15/05/2016 at 12:00 #

    Så mangler vi bare Fiat 127 i flot design

  2. Jesper 29/05/2016 at 10:34 #

    Den er allerede lavet som conceptbil. Ser faktisk flot ud

Leave a Reply