maj 2, 2016

Kør meget længere: Bedre batteri til BMW i3

Der er kamp om kunderne på elbilsmarkedet, og der findes gode alternativer til toneangivende Tesla. En af de elbiler, der har fået rigtig meget ros med på vejen, er BMW i3. Og nu er sydtyskerne klar med en opgradering til den flotte lille i3, der nok skal gøre den endnu mere attraktiv.

Det springende punkt for potentielle købere er ofte rækkeviden på en opladning. Og den bliver nu markant bedre i 2017-udgaven af BMW i3, der har snart kan fragte miljøvenlige billister lidt længere end tidligere.

2014-bmw-i3-photo-528895-s-986x603

Uden at ændre på dimensionerne er det lykkedes BMW og Samsung at presse lithium ion-batteriet, der sidder i i3, så rækkeviden på en opladning stiger fra 190 km til 300 km på NEDC-skalaen. På den mere realistiske amerikanske EPA-skala stiger tallene fra 129 til 184 km. Uanset hvad en stærk forøgelse på næsten 50%. Batterikapaciteten har også fået et nøk opad fra 22 til 33kWh. Da den fysiske størrelse på batteriet som sagt er uændret, kan nuværende i3-ejere få eftermonteret det nye batteri.

Se BMW i3 til salg på Bilbasen her

Hybridmodellen i3 Range Extender kommer i fremtiden også med det nye og forbedrede batteri. Derudover bliver den lille benzintank også en lille smule større, så der nu er plads til 9 liter brændstof. BMW har endnu ikke afsløret, hvor langt den opgraderede i3 Range Extender kan køre på et opladet batteri og en fuld tank, men forvent mere end den nuværende rækkevidde på 241 km.

2014-bmw-i3-photo-528897-s-986x603

Herhjemme starter priserne på BMW i3 fra 285.000 kr fra ny. Modeller med det nye batteri forventes at være tilgængelige i juli 2016. Om priserne på i3 også stiger, vides endnu ikke.

ELBIL Find din næste elektriske bil på Bilbasen 

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS