maj 24, 2016

Nyt samarbejde: Aston Martin V12 Vanquish Zagato Concept

Der blæser nye vinde hos Aston Martin. Det engelske bilmærke præsenterer snart et helt nyt line-up, der blandt andet betyder, at vi skal sige farvel til den fantastiske Vantage. Selvom Aston Martin har udstukket en ny retning, ser det ud til, at det sporadiske, 50 år lange samarbejde med italienske Zagato fortsætter. De to er nu klar med et nyfortolkning af V12 Vanquish.

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.29.47

Det nye Aston Martin og Zagato-projekt er et mix af en lang række modeller fra Aston Martin. Det trænede øje vil, udover udgangspunktet Vanquish, ane både den nye DB11, den snart hedengangne Vantage GTS og den vanvittige Vulcan i designet. Det er 5. gang, at Aston Martin og Zagato slår pjalterne sammen. Og det er de sluppet rigtig fint fra.

BILBASEN Se brugte Aston Martin til salg i dag

Som navnet antyder, er der tale om en konceptbil indtil videre. Tidligere samarbejder mellem Aston Martin og Zagato er dog blevet sat til salg. Da de to i 2013 arbejdede sammen om en V12 Vantage Zagato, blev blot 150 eksemplarer produceret.   

Det er ikke kun udseendet, der har fået en tur. Under motorhjelmen har den suveræne V12 motor fået lidt flere kræfter, så der nu er 600 buldrende hestekræfter at gøre godt med.

LÆS OGSÅ Fantastisk afslutning: Her er den sidste Aston Martin Vantage GT8

Der er endnu ingen officiel pris på Vanquish Zagato. V12 Vantage Zagato fra 2013 kom med et prisskilt på 450.000$. Til sammenligning starter prisen på en almindelig V12 Vanquish ved 300.000$. Det er yderst tvivlsomt, at et eneste eksemplar finder vej til Danmark. Se billeder af konceptbilen herunder.

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.30.00

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.30.06

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.30.14

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.30.32

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.30.37

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.30.48

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.30.54

Skærmbillede 2016-05-24 kl. 12.31.00

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS