Subaru outback
december 23, 2013

Praktisk, stærk firehjulstrækker

Den opdaterede Subaru Outback fås nu med dieselmotor og automatgearkasse af den bedste slags. Vi gennemgår bilens ydre og indre finesser i den følgende anmeldelse. 

Subaru er en sjældenhed i Danmark, men det skal en ny strategi og lavere priser ændre på.
Skiftende importører har kæmpet med stærkt svingende priser og et modeprogram, der designmæssigt ikke matchede de konkurrerende cross-overs.

Men nu er der skruet ned for priserne og op for udstyr og design. En af de interessante biler fra Subaru er ugens testvogn, Outback 2,0D CVT – D for diesel og CVT for trinløs automatgear.
En stor, velkørende og veludstyret firehjulstrækker med masser af plads og praktiske egenskaber.
Designmæssigt har Subaru fundet en god stil, og med tekniske detaljer i topklasse er den et stærkt kort i klassen. Og så prisen: 594.900 kr. plus lækre lædersæder til 24.900 kr – en fornuftig pris for et stærkt produkt.

Subaru outback

Ny motor og hestekræfter

Den store nyhed i den opdaterede udgave af Outback er dieselmotoren, mens de ydre ændringer begrænser sig til kofangere, fælge og lidt finjustering af lygter og indeni et sæt friskere instrumenter.
Subaru er ekspert i permanent firehjulstræk, og det mærker man hurtigt. Kraftfordelingen i automatgearversionen er 60 pct. til forhjulene normale forhold, men en lamelkobling mellem for- og baghjulene sørger for at ændre fordelingen efter underlaget. Til gavn for vejgrebet.
Automatgearkassen er af typen trinløs variabel, CVT, og den er en drøm at køre med. Der er indlagt syv faste trin, akkurat i Audis fremragende MultiTronic gearkasse, og det bevirker, at det opleves som om, den skifter gear. Bare på en næsten umærkelig måde. Den glider fra det ene gear til det andet, op og ned, selv i sekventiel mode.

Lige så kendt Subaru er for deres permanente firehjulstræk, lige så sikkert er det, at der sidder en boxermotor i maskinrummet. Den eneste af sin slags.2-liters i Outback yder 150 hestekræfter, og de gør bilen frisk både på landevejen og i terrænet.
Forbruget ligger lige under 17 km/l, så også på det punkt er man godt hjulpet.
Motoren lyder noget rallende, når den slås i gang, men så snart maskineriet er varmt, forsvinder støjen, og den spinder som en granvoksen kat. Det gør Outback virkelig behagelig på motorvejens lange lige stræk.

Indeni Subaru

Lækkert skumgummiblødt instrumentpanel er ikke Subarus stærke side. I Outback – som i andre modeller – er materialet hård plastik, og det virker lidt koldt og kedeligt. Til gengæld er betjeningen optimal.
Kabinepladsen er over middel. Specielt benpladsen ved bagsæderne er stor og bagagerummet er ligeledes kæmpestort. En god detalje er placeringen af håndtaget til at løsne ryglænene for udvidelse af bagagerummet. De sidder nederst på ryglænet og er lette at betjene. Man kan også udløse ryglænene med håndtag i bagagerummet. Alt i alt er der en masse spændende opdateringer på Subaru, som bestemt er værd at tage et kig på.

Subaru Outback

Følg os på Facebook og Google+ og se flere bilnyheder og debatter.

 

 

 

 

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS