marts 3, 2017

Renault Captur. Finalist i Årets Brugtbil 2017

Captur er fransk, når det er bedst. Designet sidder lige i skabet for de fleste, og så er den øverst på bølgen, når det gælder tidens trend, hvor man skal ligne en firehjulstrækker uden at være det. Captur fås i frække farver og med tag i kontrast-farve. Modellen kom i 2013 og får et facelift i 2017.

Af Ebbe Sommerlund. Foto: Karsten M. Lemche

Teknisk er Captur bedre end rygterne om franske biler, og dieselmotoren på 1,5-liter er en af de dieselmotorer med færrest problemer. Captur fås også med en 0,9 TCe tre-cylindret benzin, men den er temmelig uinspirerende – det er som om speederen er en tænd/sluk knap. 1,2 TCe er langt bedre men også dyrere og koblet til automatgear af dobbeltkoblingtypen.


Du har også en stemme i Årets Brugtbil –  marker din favorit i bunden af artiklen og klik stem


Stærke sider

Harmonisk og frisk design

Solid dieselmotor

Meget bil for pengene

 

Svage sider

0,9 TCe er uinspirerende og er heller ikke specielt økonomisk

1,5 DCi er ikke så støjsvag, som de bedste konkurrenter

Multimediesystemet kan volde problemer

 

Totaløkonomi: TCO (3 års ejerskab/60.000 km) for: Renault Captur 1,5 dCi 90 Expression 5d, årgang 2013, 63.000 km, salgspris: 147.800 kr. TCO: 1,70 kr/km.

 

Vurdering fra Bilbasens brugere: 4,1 ud af 5

Reservedelsindeks: 96 for 1,5 DCi

Serviceprisindeks: 97 for 1,5 DCi

 

>>Søg Renault Captur på Bilbasen<<

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS