november 1, 2016

Rover SD1 – fundet på Bilbasen

Der var en i min barndomsby, en der havde en Rover SD1. Hver dag jeg gik forbi, håbede jeg, at ejeren ville starte den. Så kunne jeg stå ved hækken og nyde den distinkte rumlen fra de otte cylindre. Det skete desværre sjældent. Men få gange var jeg heldig – selv dengang var en V8 et sjældent syn.

Af Ebbe Sommerlund

rover-sd1-4

Rover SD 1- den mangler lige et emblem

Sidste ægte Rover fra Solihull

Det var i de år at Rover havde fat i den engelske tv-industri og næsten hver eneste tv-serie med respekt for sig selv havde en Rover SD1. Som regel som politibil.

SD1 er den sidste ægte Rover bygget på fabrikken i Solihull – ja, samme sted som Land Rover produceres. Rover flyttede i øvrigt produktionen af SD1 til Cowley i 1981.

>>Se Rover SD1 til salg på Bilbasen her<<

På den måde er en SD1 noget særligt i Britisk bilhistorie. Det var ikke noget jeg bekymrede mig om i mine barneår – jeg vidste bare at en V8 lød fantastisk. Så det rykker lidt i bankbogen, når jeg ser en SD1 til salg på Bilbasen. Især til en fair pris, hvis den er i nogenlunde stand.

rover-sd1-1

Fra før Rover fik Honda-dna

Jeg har ikke set bilen, så jeg kan ikke vurdere det, men umiddelbart er tilsvarende biler i Tyskland noget dyrere. Bilen her er godt nok ikke en af specialmodellerne, hvor den mest kendte er en Vanden Plas – den kom på markedet i 1980.

 

I 1982 fik modellen et større facelift – det var her den blandt andet fik kromlister om forlygterne

 

Rover SD1 blev erstattet af Rover 800, der som mange kan huske delte en del teknik med Honda Legend.

Sådan en ville jeg også gerne have, men det er en helt anden historie.

 

Læs mere om Rover:

Godt nyt fra Land Rover: Den nye Discovery er lige på trapperne

Verdens dyreste pedalbil: Land Rover Defender i børneversion

rover-sd1-5 rover-sd1-3 rover-sd1-2 rover-sd1-1

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS