Danskerbilen VW up! skyder, som mange andre, langt over mål på brændstofforbrug
juli 19, 2017

Så langt kører din bil i virkeligheden på literen

Af: Esben Skrumsager  / d. 19. juli 2017

Brændstoføkonomi betyder rigtig meget for de samlede udgifter på en bil. Jo flere kilometer du kører, jo mere betyder det, hvor mange kilometer du kan klemme ud af en liter benzin eller diesel.

Kører du 20.000 km om året vil en forskel på 2 km/l give dig ca. 2.000 kr. mere eller mindre på lommen.

Efterhånden ved de fleste at opgivelserne fra fabrikkerne ikke svarer overens med virkeligheden eller i hvert fald kun under de allermest gunstige hastigheder – og i medvind med solen i ryggen.

Danskerbilen VW up! skyder, som mange andre, langt over mål på brændstofforbrug

Danskerbilen VW up! skyder, som mange andre, langt over mål på brændstofforbrug

Bedste brændstoføkonomi i gammel bil

Faktisk er de reelle forbedringer i brændstoføkonomi gennem de sidste 20 år ikke vildt imponerende, mens testresultaterne er blevet langt bedre. Faktisk er de mest brændstoføkonomiske biler fra forrige årtusinde – det er nemlig stadig VW Lupo 3L og Audi A2 3L, der er mest effektive ifølge spritmonitor.de, der indsamler data fra tyske bilejere. Lupo og A2 kører 27,7 km/l og det er der altså ingen, der har slået endnu.

Det skyldes flere ting. Dels at bilerne er blevet tungere af sikkerhedshensyn og dels at emissionskrav ikke altid gør bilen mere effektiv. Oveni er testcyklussen som bruges i EU (NEDC) ikke særlig tidssvarende, da accelerationerne er langsomme og tomgangskørsel udgør en relativt stor andel. Det er derfor start-stop overhovedet giver en forskel, for i virkeligheden er forskellen minimal.

Brændstofforbrug i laboratorie

Forbruget måles i laboratorie, og ikke på vejen. Foto: MikeDotta / Shutterstock, Inc

Ny test gør tingene (lidt) mere realistiske

New European Driving Cycle står overfor en ændring, så der fremover testes efter opdateret cyklus kaldet WLTC, der som NEDC foregår i et laboratorie. Samtidig indføres Real Driving Emission (RDE), som skal afgøres hvorvidt emissionskravene overholdes under kørsel.

Selv om WLTC er mere realistisk end NEDC, så ventes det ikke at tallene bliver realistiske. Realistiske tal findes primært på spritmonitor.de, men resultaterne kan være lidt omstændige at søge frem. De er i hvert fald vigtigt, at du indsnævrer søgningen så meget som muligt og ser bort fra de mest optimistiske/fejlopgivne resultater, der viser 300 km/l.

Du kan også søge i EQUA-databasen, der har realistiske tal for stort set alle biler på det europæiske marked. Den finder du her 

Som du kan se på listen over de mest solgte biler i Danmark sidste år, så er der langt fra opgivne tal til de realiserede:

 

Model

 Opgivet til

Kører i virkeligheden

Peugeot 208 1,0 68 hk

22,7 km/l

14,8 km/l

Volkswagen Up 1,0 60 hk 

24,4 km/l 

14,8 km/l

Peugeot 308 1,2 82 hk  

20,0 km/l 

17,0 km/l

Volkswagen Polo 1,2 90 hk

21,3 km/l 

15,3 km/l

Toyota Aygo 1,0 69 hk

26,3 km/l

17,5 km/l

Toyota Yaris 1,3 99 hk

20,4 km/l

14,6 km/l

RFord Fiesta 1,0 100 hk

23,3 km/l 

14,3 km/l

Peugeot 108 1,2 82 hk

R23,3 km/l 

15,2 km/l

Opel Astra 1,0 105 hk

23,3 km/l

15,2 km/l

Volkswagen Golf 1,0 115 hk

23,3 km/l 

14,4 km/l3

 

KILDE: EQUA INDEX/EMISSION ANALYTICS/

Det der er overraskende er, at de små biler faktisk ikke klarer sig bedre end de lidt større. Det der desværre ikke er så overraskende er, at forskellen på realiseret forbrug til opgivet forbrug er så stort. Det sætter et stort spørgsmålstegn ved om de grønne afgifter på biler er rimelige – men den diskussion ser vi lige på en anden gang.

Læs mere om biler

Her er de 10 bedste biler – ifølge ejerne

De bedste biler – ifølge tyskerne

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS