bilbase

Sådan undgår du duggede ruder i bilen

Af Ebbe Sommerlund

Duggede ruder i bilen er en plage i de fugtige vintermåneder – især hvis du ikke har aircondition. Men der findes lette løsninger til at fjerne duggen fra ruderne – også når du ikke har klimaanlæg eller aircondition.

Fjern fugt fra kabinen

Den bedste metode til at undgå dug i første omgang, er at holde den ude af bilen eller i det mindste få den opsamlet. Det lyder måske skørt, men man kan købe en smart lille pose med en hel masse silica i – der suger al fugten ud af kabinen. Du kender sikkert de små fugtsamlende poser fra kasser med elektronik. Pingi-posen gør det samme, bare i stor skala, og når den ikke kan suge mere fugt, så bliver prikken lyserød. Den lægges bare i forruden og så fjerner den fugt. Når den er ‘fyldt’ skal den bare en tur i mikrobølgeovnen og så er den klar igen. Hvis du synes 99 kr. er for meget, så kan du også lave en pose selv.

Byg-selv fugtfjerner til bilen

Det eneste du, skal bruge er to sokker og en pose silica-kattegrus – det virker på samme måde. Du kan se fremgangsmåden i videoen herunder:

Pingi fugtfjerner:

Pingi

 

Aircondition og dug – livet er let

Når du bruger din aircondition, fjerner du fugten fra luften inden den blæses ind i kabinen, og dermed fjernes dug hurtigere fra ruderne. Har du ikke aircondition gælder det om at varme ruderne op med varmeapparatet. Dels sætter dug sig ikke på varme flader, og dels kan varm luft optage mere fugt, og føre det væk fra ruderne.

 

Læs mere

Kender du disse 7 cowboy-tricks?

Giv dine bilmåtter nyt liv

 

 

 

 

4 Kommentarer til Sådan undgår du duggede ruder i bilen

  1. Peter Larsen 11/12/2016 at 14:14 #

    Når du har sat dig ind i din bil og lukket døren og startet motoren, så sætter du blæseren helt op på fuld skrue uden varme og uden luftcirkulation (hvis bilen har det). Derved får du skiftet det meste af luften i kabinen ud mens motoren varmer op. Mens du kører lader du blæseren stå på mindste eller næst-mindste trin og sørger for at indstille den så luften går direkte op på forruden. Når motoren så er varm efter 2-4 minutter kan du begynde at sætte blæseren til at sende varm luft op på forruden. Det virker 🙂

  2. Flemming 11/12/2016 at 22:46 #

    Fugten fra silicagel’en fjernes nemmest i en microbølgeovn.
    For hver 10 gram fugt der er opsuger, skal du give den 1 minut på max. effekt.

    Kan også fjernes i en alm. ovn. 110 °C i 3 timer

  3. Morten 16/12/2016 at 15:25 #

    Bedste forudsætning for ruder UDEN dug: Fuldstændig rene, fedtfri ruder. Derfor pudse ruderne regelmæssigt. Jeg en lille sprayflaske “rudevask” i bagagerummet og et gammelt forvasket viskestykke. Rene ruder = sikker kørsel. God fornøjelse.

  4. Billeasing 17/12/2016 at 12:02 #

    Super godt tip. Det skal jeg helt sikker prøve. 🙂

Skriv et svar