november 23, 2015

Guide: Sælg din bil – gode råd til salgsprocessen

Når køberen er klar til at handle, så er her en guide til en gnidningsfri salgsproces.

Forhandling

Mange vil gerne handle om prisen, og det handler om fingerspidsfornemmelse. Hvor interesseret er køber? Og hvor sikker er du på, at din pris er rimelig?

Hvis du for eksempel ved, at din bil er i orden og er blandt de billigste på Bilbasen, så har du gode kort på hånden. En del spørger efter din mindstepris. Lad være med at sige din mindstepris, men få i stedet køber til at give et bud.

Sælg din bil: Sådan klarer I betalingen

Der er flere brugbare metoder til at handle bil sikkert. Kontanter eller bankoverførsel er de mest gængse metoder. Bankoverførsel er fin, hvis det er en straksoverførsel, men pengene skal være gået ind på din konto, før du afleverer nøgler og registreringsattest.

Du kan – hvis bilen er tilstrækkeligt billig – også bruge MobilePay. Ved registrering med NemID kan køber overføre op til 10.000 kr. om dagen. Der er ikke nogen daglig grænse for, hvor meget du kan modtage. Du kan maksimalt sende og modtage op til 150.000 kr. om året til og fra andre privatpersoner.

Slutseddel

For alle parter er det rart at have en købskontrakt.

>>Hent købskontrakt<< 

Som sælger er den vigtig, da du kan bevise, at bilen er solgt, hvis den nye ejer laver skader, inden den er omregistreret til ham eller hende.

Omregistering

Normalt har køber tre uger til at omregistrere bilen. Vi anbefaler, at I gør det med det samme på skat.dk – det kræver, at begge har NemID.

I sjældne tilfælde ’glemmer’ køber at omregistrere bilen, og det giver bøvl i forhold til forsikring og ejerafgift. Hvis det kommer så vidt, så kan sælger bede Skat tvangsafmelde bilen.

De ting du skal huske at give køberen med

1. Alle nøgler – inkl. hovednøglen
2. Registreringsattest – både Del I og Del II
3. Instruktionsbog og servicehæfte
4. Radio-kode, hvis bilen har sådan en
5. Toppen til låse-møtrikker eller –bolte
6. Den tredje nummerplade – hvis du har sådan en.

Læs mere

Relaterede artikler:

Guide: De  5 vigtigste fotoråd, når du skal sælge din bil

Guide: Skriv en annoncetekst der fænger

Guide: Den gode fremvisning

Guide: Sikker betaling, når du handler bil

Undgå svindel, når du handler bil 

Sådan sælger du din bil hurtigt

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS