Seat Tarraco
januar 25, 2019

Spritny SUV fra Seat: Tarraco er en kæmpe slæde med syv sæder

Det er bogstaveligtalt en stor nyhed, som spanierne snart sender på gaden. Seat Tarraco er en helt ny SUV med plads til 7 personer, der fuldender det spanske modelprogram som storebror til Arona og Ateca. Her kan du se vores første test af bilen.

Af: Esben Skrumsager / d. 25. januar 2018

Seat Tarraco er mærkets tredje SUV, og med den træder den spanske bilproducent ind på markedet for store SUV’er. Med mulighed for både fem og syv sæder bliver den en direkte konkurrent til søsterbilerne Skoda Kodiaq og VW Tiguan Allspace.

Lanceringen af Seat Tarraco er en del af den største produkt-offensiv i nyere tid hos det spanske bilmærke, hvor der mellem 2015 og 2019 er investeret 3,3 milliarder euro til at udvide modelprogrammet.

Seat Tarraco: Pris og lancering i Danmark

Seat Tarraco kommer til Danmark i første kvartal 2019, og nu er de danske priser klar. Den koster fra 379.900 kr. i Style-udstyrsvarianten med en 1,5-liters benzinmotor. Prisen for 2,0 TDI Style – ligeledes med 150 hk – er 399.990 kr. 

Merprisen for tredje sæderække, så den store SUV får i alt syv sæder, lyder på 15.000 kr.

Seat Tarraco: Teknik og specifikationer

Grundlæggende er bilen baseret på den udbredte teknik fra Volkswagen Group, hvilket betyder, at MQB-A-platformen med lang akselafstand danner fundamentet for den store SUV.

LÆS OGSÅ: Syv sæders eventyr: Derfor er Skoda Kodiaq gal og genial i sneen

Som i søstermodellerne fås bilen med Dynamic Chassis Control (DCC), hvor føreren kan vælge, hvilken indstilling vedkommende foretrækker, men systemet kan også tilpasse sig automatisk og ændre indstilling afhængig af vejens overflade og kørestilen.

Alle motorer er med direkte indsprøjtning, turbo og yder mellem 150 og 190 hestekræfter.

Benzin, diesel og alternative drivlinjer i Seat Tarraco

Modellen kommer i to benzinudgaver. En firecylindret 1.5 TSI med 150 hestekræfter, sekstrins manuel gearkasse og forhjulstræk. Og en 2.0 med 190 hestekræfter, syvtrins DSG-automatgear og 4Drive total traction-firehjulstræk.

SE OGSÅ: Smadrekasse-TV: Se hvad det koster at genoplive en Skoda Octavia

Der kommer to dieseludgaver – begge 2.0 TDI – som yder henholdsvis 150 og 190 hestekræfter. Udgaven med 150 hk vil kunne fås med enten forhjulstræk og sekstrins manuel gearkasse eller med syvtrins DSG-automatgear og firehjulstræk. De kraftigere motorer kommer kun med firehjulstræk/syvtrins DGS-automatgear.

I fremtiden vil Seat Tarraco også kunne fås alternative drivlinjeteknologier, men mere kan eller vil den spanske bilproducent ikke fortælle på nuværende tidspunkt.

Dimensioner og fremtidens design

Seat Tarraco er 4,735 meter lang og 1,658 meter høj. Det er nærmest identisk med VW Tiguan Allspace og Skoda Kodiaq.

Fronten giver ifølge bilproducenten et hint om Seat’s nye designsprog med en mere fremtrædende kølergrill og skarpe LED-forlygter, som fastholder mærkets trekantede form. På Seat Tarraco er forlygterne dog placeret længere inde i karosseriet, hvilket giver en mere fokuseret fremtoning.

Og netop lygterne er et vigtigt element i Tarraco, hvis man spørger Seat. Både i Xcellence og Style-udstyrsniveauerne fås bilen udelukkende med LED-teknologi både ud- og indvendig.

LÆS OGSÅ: Seat Arona vs Opel Crossland X: Spansk og tysk familiebil i tæt duel

Bagtil, hvor funktionaliteten er i centrum, er der lagt vægt på en lav lastehøjde og et lyskoncept, der sikrer gode lysforhold og dermed optimal anvendelighed. LED-lysene gør det også muligt at have dynamiske blinklys bagtil.

Seat Tarraco kommer i otte forskellige farver: Dark Camouflage, Oryx White, Reflex Silver, Atlantic Blue, Indium Grey, Titanium Beige, Deep Black og Urano Grey.

Inde i bilen har designerne skabt et interiør, der skal favne passagererne ved hjælp af horisontal linje på tværs af instrumentpanelet, der samtidig skal understrege Tarracos bredde.

Sådan fik den sit navn

Modelnavnet “Tarraco” er valgt ved en online-afstemningg, hvor et flertal af i alt 140.000 entusiaster, der deltog i den afgørende fase af konkurrencen, stemte på Tarraco. 

Navnet er skabt med inspiration fra byen Tarragona ved Middelhavet.

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Esben Skrumsager

Bilnyheder fra ind- og udland samt tests af nye biler med fokus på praktiske egenskaber for familien er Esben Skrumsagers fokusområder.

Med erfaring fra blandt andet Ekstra Bladet, Søndagsavisen og Bil Magasinet er Esben på trods af sine blot 30 år en erfaren herre inden for motorjournalistik.

Esben har en forkærlighed for de tyske bilmærker. Porsche er blandt favoritterne, og privat fragter han familien rundt i en BMW 3-serie fra 2014 (F31). Når vejret tillader det, foretrækker han dog ofte sin motorcykel.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS