audi e-tron
marts 10, 2015

Seks af de vigtigste fra Genève

Den internationale biludstilling i Genève er netop overstået, og mange af bilfabrikkerne havde det helt tunge skyts med. Vi gennemgår her seks af de vigtigste fra forskellige bilklasser.

 

Audi R8 e-tron

audi e-tron

Det er efterhånden et stykke tid siden, at Audi vandt med en e-tron-bil på Le Mans. Denne e-tron skiller sig dog ud ved ikke at være en hybridbil som sin racerbilssøster – R8 e-tron er en elbil. Af kræfter har den elegante tysker 456 hk, og går fra 0-100 km/t på 3,9 sek. Audi lover, at bilen kommer til salg.

 

Bentley EXP 10 Speed 6 Concept

Bentley EXP 10

Indtil videre er denne store coupé ”kun” en konceptbil. Men det er ikke utænkeligt, at den næste Continental GT kommer til at lægger sig op ad EXP 10-designet. Andre mener, at dette tyder på, at en bil i størrelsen under Continental GT er på vej. EXP er derudover endnu et skridt i en sportslig retning for det britiske bilmærke.

 

Ferrari 488 GTB

Ferrari 488 GTB

Indrømmet havde mange set den nye Ferrari før biludstillingen, men det fjerner ikke fra, hvor fed og vigtig den er. 488 GTB er en Ferrari efter moderne standarder, og selv italienerne har måtte bøje sig i støvet for en turbolader – som i øvrigt også i dag findes på en California. Designet har klare referencer til forgængeren 458 italia.

 

Opel Karl

Opel Karl

Måske ikke den bil der får blodet til at løbe hurtigt gennem årerne på en bilentusiast, men Karl er vigtig alligevel. Den markerer nemlig endnu en billig-bil fra et, klassisk set, kvalitetsbilmærke. Standard bliver fem døre, og ved lanceringen til sommer, vil startpriserne være under 100.000 kr. Og nå ja, så hedder den Vauxhall Viva i Storbritanien.

 

Porsche 911 GT3 RS

Porsche 911 GT3 RS

GT3 betyder hidsig, og RS betyder hidsig – 911 GT3 RS er derfor en yderst hidsig Porsche. Motoren ligger stadig omme i hækken, og producerer 500 hk vel at mærke uden ladetryk af nogen art – 4-liters ren sugemotor-power. På en flyvende omgang rundt på Nürburgring er 911 GT3 RS hurtigere end en Carrera GT.

 

Skoda Superb

Skoda Superb

En direkte konkurrent til VW Passat finder vi i den nye über-tjekke Skoda Superb. Designet har fået et stort nøk opad, og alle nye motorer vil imødekomme EU6-kravene, have start/stop og samtlige biler kan samle bremseenergi op. Platformen er en MQB en af slagsen – ligesom i tilfældet med f.eks. VW Golf og Audi A3.

 

 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS