bilbase

Škoda Octavia er Årets Bil 2014

Kampen var ekstremt tæt mellem de fem finalister, da 24 jurymedlemmer fra Motorjournalisternes Klub Danmark kårede Årets Bil 2014. Škoda Octavia stak lige præcis snuden foran Mazda 3 på andenpladsen og Peugeot 308 på tredjepladsen. Fjerdepladsen gik til Citroën C4 Picasso og femtepladsen til VW Golf, der dermed måtte se sig slået af sin billigere fætter.

Det er anden gang MKD kårer Octavia til Årets Bil. Første generation af Octavia fik nemlig æren i 1997. Škoda er på mange måder blevet Danskernes bil og den har i den grad rejst sig fra fortidens mindre heldige modeller. For ganske nylig blev Octavia kåret som Årets Firmabil i Danmark, så det er en populær bil i pressen

Skoda Octavia

Om vinderen siger jurymedlem Ebbe Sommerlund:
– Jeg havde ikke selv Škoda Octavia som favorit, men der er ingen tvivl om at den leverer en glimrende pakke af god plads, solide køreegenskaber og en fin pris. Personligt er jeg mere til det det mere sprælske design i Mazda 3.

Juryen uddelte tilmed en ærespris, der gik til Tesla Model S, for at skabe en fantastisk og brugbar elbil, der nytænker måden at betjene en bil på.
Til uddelingen var Tesla Model S, da også en af de mest populære – især fordi Tesla havde stillet med en 85 kWh med Performance-plus – det vil sige at de første 100 km/t nås på kun 4,6 sekunder.

Finaleresultat
1 Skoda Octavia           144 point
2 Mazda 3                       130 point
3 Peugeot 308              129 point
4 Citroën C4 Picasso 100 point
5 VW Golf                         97 point

 

Årets bruttofelt – der alle var tilstede til test ved Messecenter Herning og Jyllandsringen

Mini
Nissan Note
Dacia Sandero/Logan

Lille mellemklasse
Mazda 3
Peugeot 308
Seat Leon
Skoda Octavia
Toyota Auris
VW Golf

Stor mellemklasse
Mazda 6
MPV
Citroën C4 Picasso
Dacia Lodgy
Kia Carens

SUV/Crossover
Ford Kuga
Mitsubishi Outlander
Peugeot 2008
Renault Captur
Subaru Forester
Suzuki SX4 S-Cross
Toyota RAV4

Luksus/specialbiler
BMW 3 GT
BMW 4 coupé
Opel Adam

Elbiler
Renault Zoe
Tesla S

Tesla Model S

 

Ingen kommentarer endnu.

Leave a Reply