marts 21, 2014

Snart kåres “Årets Brugtbil 2014”

Traditionen tro er jagten nu gået ind på at finde det bedste brugtkøb på det danske bilmarked.

Sidste år fik Toyota Avensis i årgang 2007 den fornemme titel som Årets Brugtbil. Fredag op til påske offentliggøres vinderen af Årets Brugtbil 2014.

Se mere om sidste års vinder af ”Årets Brugtbil” her 

Juryen består af brugtbiljournalister fra en lang række medier, tekniske eksperter fra FDM og Applus Bilsyn samt en repræsentant fra forhandlerorganisationen DBFU. De starter med en bruttoliste på de 100 mest solgte brugtbiler i 2013. Herfra udvælges ti biler til finalerunden, hvor juryen foretager en indgående analyse af finalefeltet, og vinderen er ganske enkelt den bil, der får flest point ved en simpel afstemning.

”Der er en række faktorer, som spiller ind i bedømmelsen af brugtbilerne. Eksempelvis hvor meget det koster at holde bilen kørende i almindelig drift, og hvor meget den taber i afskrivning over fire år, sammen med en vurdering af den tekniske standard for bilen udgør det hovedkriterierne for udvælgelsen,” forklarer Jan Lang.

Når de ti biler er fundet til finalerunden, følger en brugerafstemning på BilBasens facebookside, hvor du kan stemme på din favorit.

Årets Brugtbil offentliggøres fredag d. 10. april.

Hvilken af de tidligere vindere foretrækker du?

Tidligere vindere af Årets Brugtbil – se bilerne ved at klikke på linket

2013: Toyota Avensis (2007)

2012: Honda Accord (2009)

2011: Kia Ceed (2007)

2010: Opel Astra (2005)

2009: Ford Focus (2005)

2008: Ford Mondeo (2004) 

2007: Mazda 6 (2003) 

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Ebbe Sommerlund

Nye biler kan være fine, men Ebbe Sommerlund sværger til de brugte af slagsen. Han vil nødig kaldes ekspert, men hans enorme viden er ikke til at tage fejl af, hvorfor han også er den primære drivkraft bag Bilbasens brevkasse.

Den motorjournalistiske baggrund har han fået hos blandt andre Bil Magasinet, V-Max og elbilmagasinet GO, hvilket har gjort ham til et omvandrende leksikon.

Ebbe er som sagt glad for brugte biler, og særligt de japanske af slagsen giver julelys i øjnene. Han er dog efterhånden blevet så voksen, at drengedrømmen af en toptunet Honda Civic er blevet erstattet af en fornuftig Renault Laguna.
Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS