Video: Kæmpe prisfald på elbiler i luksusklassen
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Bilbasen var inviteret til Oslo af Tesla for at prøve den nye Tesla Model X – vi takkede ja
Af Ebbe Sommerlund. Fotos af Tesla og Steen Bachmann
Jeg kommer til at tænke på imperiets stormtropper, når jeg ser på den nye Tesla Model X i hvid. Den ligner ingen anden bil på markedet med det grill-løse grin og det led-båndet i lygterne, der står fuldstændigt skarpt og ensfarvet.
At jeg tænker på Star Wars skyldes måske også de specielle Falcon Wing Doors til de bagerste sæderækker. Med adskillige hængler, sensorer og motorer åbner de som en sci-fi-udgave af mågevingerne i en Mercedes-Benz 300SL Gullwing.
Først finder en ultrasonisk sensor i taget ud af hvor højt der er til loftet, herefter åbner og folder de to dørdele sig, så du får mest mulig åbning uden at døren rammer noget – der er sensorer i bunde af døren. Hvorvidt dette altid gør sig gældende, havde vi ikke tid nok til at teste, men kan kunne godt få den til at ramme et kamera holdt i hånden. Det må testes nærmere med mere tid i bilen.
Mens det ser fuldstændig fantastisk ud med Falcon Wing Doors, så er det sværere at se den praktiske anvendelighed. De fjerner muligheden for tagboks, de kan formentlig ikke åbne ret meget i en standard-garage og de er komplicerede og tunge.
Spørgsmålet om hvorfor Tesla har holdt ved de specielle døre, må svares med et: Fordi de kan, og fordi de synes, det er fedt.
Dørene giver da også god adgang til anden sæderække, der enten består af to eller tre sæder, der står på nogle smukke forkromede standere. Sæderne er enkeltsæder med hårdt rygskjold og de kan ikke foldes i gulvet, så her fortælles også historien om en bil, der handler om udstråling og design mere end praktikalitet. Tredje sæderække (ekstrayudstyr) tilbyder fin plads til børn og voksne under 175 cm – umiddelbart er pladsen ligeså fin som i Volvo XC90, der sammen med Audi Q7 og Mercedes-Benz GLS er nærmeste konkurrent pt. Desværre mangler der aflæggeplads for bagsædepassagererne – der kan, naturligvis, ikke opbevares noget i dørene, og der er ikke andre lommer eller steder at sætte en vandflaske.
Platformen er den samme, som du finder i Model S og Model X kører meget som den. For en SUV er der meget lidt krængning – her hjælper batterierne med stabiliteten. På 22-tommer hjul føles den dog en anelse hård – det ville ikke gøre noget, hvis Tesla lavede nogle flere muligheder på luftundervognen, men hvem ved? – måske kommer det. Så altså god præcision, men lidt for hård.
Accelerationen er stadig voldsom – du kommer ikke til at savne kræfter i nogen variant af Model X. Og vælger du en P90D med Ludicrous-opgradering, så rammer Model X 100 på 3,4 sekunder. P90D bruger 4,0, 90D bruger 5,0 og 75D bruger 6,3 sekunder.
Alt i alt er overraskelsen at den føles meget som en Model S. At batterierne ligger så lavt gør virkelig meget godt for fornemmelsen af bilen på vejen – du har den høje siddeposition og overblikket, men uden bilen ’vælter’ i sving. Tesla Model X er samtidig en af de sikreste biler på markedet. Tesla siger den sikreste, men om den er bedre end Volvo XC90, ved vi ikke endnu. Begge er dog næsten uden for dagens skala.
Med Model X er der nogle nye features som også kommer i den faceliftede Model S, der allerede er til salg. Det er især nogle nye flotte LED-forlygter, der godt nok ikke er active matrix, men som giver et flottere udseende og forhåbentligt et mindst lige så godt lys. Desuden har bilerne nu en rigtig midterkonsol med god aflæggeplads – hvilket var tiltrængt i forhold til den ucharmerende kasse, der var mellem sæderne før.
Tesla Model X er fuldstændig blottet for knapper til terrænkørsel – på den anden side er det ikke nødvendigt i en bil med to elmotorer og avanceret traction-control. Den ville formentlig kunne gøre det, men jeg tvivler på at nogen ville gøre det. På 22-tommer med lav profil er det under alle omstændigheder en dum ide.
Til gengæld kan den trække en båd, en hestetrailer eller en campingvogn uden problemer – den må trække 2.270 kg. Udvalget af batterier er en 75 kWh version og en med 90kWh. 90 kWh batteriet giver en rækkevidde på mellem 467 og 489 km – det er NEDC-tal, så du kan roligt trække 25 pct fra, men det er jo ikke Teslas skyld. Med 75kWh får du en NEDC på 417 km. Motorerne, der er altid to, yder 422 hk i 90D, 471 i P90D og 539 hk i P90D Ludicrous.
Nyt er også Bioweapon Defence System, der sætter kabinen under tryk og renser luften gennem et HEPA-filter. Funktionen er på trods af sit drabelige navn primært tiltænkt smogramte byer, men det vil beskytte dig, hvis du har det aktiveret, når du skal hente datteren eller sønnen til en autonom demonstration eller okay – det er måske ikke så nyttigt, når blæseren skal køre på trin 11, som er lydniveauet lige under et jetfly der starter. Dette system findes også på den faceliftede Model S. Det er en del af premium pakken til 38.000
Forruden er kæmpestor – som i en Citroen C4 Grand Picasso. Desværre giver den en del reflektioner fra kabinen. Det kan godt blive et problem under særlige lysforhold – første test rejser i hvert fald spørgsmålet om ikke, der skulle ses på det snarest muligt.
Priserne starter ved 944.137 kr., men der er udstyr som er svært at undvære. Fx Autopilot til 21.800 kr.,
Træk koster 6.400 kr. Ski og cykelholder 1.700 kr. Interiør med seks sæder koster 25.800 kr. ekstra og vil du have syv sæder, så skal du lægge 34.400 kr. Luftundervogn er standard med 90 kWh-batteri.
Det bedste valg, med mindre du bare vil have alt, er i vores øjne en 90D med kryds ved næsten alt på listen – den lander lige under 1.300.000 kr, hvilket bestemt er rimeligt i forhold til konkurrenterne, hvis man da kan kalde dem det. Mercedes-Benz har netop afsløret at de vil bygge en el-SUV, men først i 2019. Audi kommer formentlig med en konkurrent i 2017-2018, men Model X lander i Danmark for alvor fra september i år. De første er allerede på vej.
Læs mere:
Tesla Model S har fået en ansigtsløftning
Så meget kommer Tesla Model 3 til at koste i Danmark
Tesla-salg steg med 1.300 pct.
1.000.000 kroner. Så meget har du sparet, hvis du ventede med at købe en særlig udgave af elbilen Mercedes EQS.
Leder du efter firehjulstræk til vinterens sne og slud? Med ugens fund her får selv nybagte lotto-vindere brug for en ekstra tænkepause, før de hiver tegnebogen frem.
Den kompakte Cupra Born VZ har 326 hestekræfter, baghjulstræk og elektronisk styret undervogn – og lang rækkevidde. Er den bare hurtig eller også sjov?
Den store Kia EV9 bliver nu hurtigere og sjovere. Med cirka 509 hestekræfter, adaptiv undervogn og kunstige gearskift kan den blive den sjoveste store elbil.
Den nye udgave af Lexus’ luksus-SUV har fedt design, tonsvis af udstyr og en attraktiv pris. Men affjedringen og drivlinjen i plug-in hybriden hænger ikke sammen.
Elbiler er kommet for at blive! Det vælter ind med nye modeller på markedet i Danmark, og vi har lavet en liste med alle elbiler i Danmark i 2024 – inklusive priser og rækkevidde på de forskellige modeller.