Med en ladeboks monteret i carporten dækker moderne elbiler de fleste danskeres behov. Men hvad med os der bor i lejlighed? Vi tester Seat Mii Electric i byen.

Af: Simon Hallenslev / d. 8. april 2020

Lad os lige få forudsætningerne helt på det rene. Jeg har aldrig kørt en elbil. Jeg er heller ikke specielt logisk tænkende og jeg er ikke typen, du ringer efter, hvis printeren strejker eller PAX-skabet fra IKEA skal samles.

Med andre ord; hvis jeg kan finde ud af at tilslutte en elbil til en offentlig ladestander, så er chancerne gode for, at du også kan. Derudover bor jeg i Københavns Nordvest-kvarter, hvorfor jeg ikke er omringet af ladestandere på hvert gadehjørne som en anden privilegeret Frederiksberg-borger.

Kan det på nogen måde lade sig gøre for sådan en som mig, bosat i en etageejendom, at leve med en billig elbil? Dét prøver testen her at svare på, i Danmarks billigste elbil; Seat Mii Electric.

En elektrisk gokart

I realiteten er der ikke meget nyt under solen, hvad der angår ugens testbil. Én blandt trillingerne Seat Mii, Skoda Citigo og VW Up – du ved efterhånden, hvad disse mikrobiler er for en størrelse.

Kabinen er skrabet og virker gammeldags, blottet for skærme og anden nymodens teknologi – men gør det noget? En bil i denne klasse er først og fremmest et transportmiddel, og der er trods alt tænkt på dit skærmbehov, hvorfor der er placeret en billig, men smart, holder til din smartphone i instrumentbordet. Vi kan kalde det en slags interimistisk Apple CarPlay.

SE OGSÅ | Elektriske trillinger imponerer: Skoda Citigo iv bliver billig

Sammenlignet med en almindelig Seat Mii med en bovlam bidesild af en benzinmotor, er Seat Mii Electric overraskende underholdende. Med batterier i bunden og 83 elektriske hestekræfter føles den mest af alt som en lille, elektrisk gokart. Accelerationen fra 0 til 100 km/t er ikke imponerende 12,3 sekunder, mens den langt mere relevante acceleration til 60 km/t føles væsentligt hurtigere end mikrobils-gennemsnittet.

Normalt plejer vi på Bilbasen at belønne biler med en tung og direkte styring, men i Seat Mii Electric virker det malplaceret. Det er sjovt, når du skal lege gokart på en landevej, men det skal du jo ikke! Det er en bybil til byen, så hvorfor Seat har gjort styringen markant tungere end på en almindelig Mii undrer mig.

Rækkeviddeangst?

Det må være det mest (mis)brugte ord i danske medier; rækkeviddeangst. Hver gang elbil-ejerskab omtales, kan du være sikker på, at ordet inkluderes et sted – og det gjorde mig lidt trodsig. Jeg beslutter mig for ikke at skænke rækkevidden en tanke under testen – fuldstændigt som ved test af en konventionel bil. Jeg vælger først at tage stilling til opladning og lademuligheder, når rækkevidden nærmer sig et bundniveau.

Derudover vælger jeg ikke at sætte bilen i ét af dens to øko-programmer, der begrænser bilens kræfter og forlænger rækkevidden. Jeg vil køre den i ’Normal Drive Mode’ og desuden køre akkurat som jeg ville gøre, hvis der var en benzinmotor under hjelmen.

LÆS OGSÅ | 2020 oversigt: Se alle elbiler i Danmark og deres rækkevidde

Selv med dén mentalitet, bilen i min varetægt en hel uge og et smut forbi min hjemstavn små 30 km fra min bopæl i København, bliver det weekend, før en opladning er aktuel. Og det er ikke fordi, at den ikke bliver brugt. Tværtimod kører jeg rigeligt med småture rundt omkring i hovedstaden. Jeg har brugt bilen, som jeg ville bruge enhver anden bil, uden at tænke videre over opladning, og alligevel skal jeg kun forbi en ladestander én gang på en uge.

Opladning for begyndere

Med omkring 60 km tilbage i batteriet, begynder jeg så småt at kigge efter ladestandere. Til testen er jeg udstyret med en Clever ladebrik, hvorfor det altså er de mørkegrønne standere, jeg kigger efter. Jeg finder en, som står midt i solen og i læ for vinden. Et perfekt pitstop, hvor jeg kan få lidt juice på batteriet og sol i ansigtet. Men men – som billedet herunder illustrerer, står jeg med håret i postkassen.

Standeren har ingen kabler, så jeg tager det medfølgende kabel ud af bagagerummet. Men kablet viser sig at være det såkaldte mormorkabel, som ikke passer i standeren, men kun i en almindelig stikkontakt… Hvad? Hvordan lader jeg så?

Jeg er af Seat blevet gjort opmærksom på, at ladestikket til Clever-laderen, Mode 3 lademodul, følger med som standard, men er af umiskendelige årsager ikke blevet lagt i testbilen. Jeg giver dig derfor den opfordring, at tjekke om du har kablet med, før du kører ud for at lade din elbil.

Selvom det lugter af fejl40, er det alligevel her, kæden hopper af for mig. I Clevers App står der ikke noget om, at netop denne stander ikke har kabler. Hvorfor er det ikke ens for alle ladestandere? Det svarer jo til, at du på hver tredje benzinstation selv skal have din egen slange med. Ladestandernes afsides placering irriterer mig også: Jeg kender ikke hver en tilfældig sidegade i København, men jeg kan altid sjusse mig frem til en benzinstation. Det kan kun gå for langsomt med, at få omdannet benzinstationerne til energistationer! Det vil give så meget mere mening.

Via Clevers App finder jeg en anden lader, der viser sig at være en hurtiglader, placeret 1,5 km fra min bopæl, og med et stik der på skærmen godt kunne ligne dét, der sidder i Seat’en. Og minsandten om der ikke var er en lader, i et betonomkranset parkeringsområde bag Føtex på Nørrebro – denne gang med kabler.

I løbet af 2 minutter bliver bilen tilsluttet. Sæt stikket i bilen, hold din ladebrik mod standeren og tryk start. Simpelt! I løbet af de 40 minutter, det tager mig at handle i Føtex (okay, jeg nappede også et pølsehorn), bliver de cirka 60 km rækkevidde omdannet til 180 km.

Kan du leve med Danmarks billigste elbil, når du bor i byen?

Svaret er ja. Det overraskede mig hvor langt bilens 260 km rækkevidde rækker til hverdagsbrug. Hastighederne på motorveje og motortrafikveje dræner batteriet hurtigt. Ved bykørsel er rækkevidden til gengæld virkelig til at stole på.

Jeg nåede, indrømmet, at blive irriteret, da jeg holder ved en ladestander uden kabler. Den éne hurtiglader, der ligger 1,5 kilometer fra mit hjem, er desuden den nærmeste. Men hertil skal du huske, at du har tiden på din side. Der kommer kun flere hurtigladere i byen. Og hvis du, som jeg, kun bruger bilen til bykørsel, kan du nøjes med én opladning om ugen og tilmed slå det sammen med søndagsindkøbene.

Skulle jeg vælge mellem en konventionel mikrobil med en dødssyg, larmende og vibrerende benzinmotor og så denne bumstille, letkørte og underholdende elektriske gokart, hersker der ingen tvivl: Jeg vælger den elektriske!