juni 2, 2015

Test: Volvo XC90

Volvos har netop lanceret sit nye flagskib XC90. Den foregående model er den ældste Volvo i programmet og den har været lidt forsømt. At en model lever i næsten 13 år er et særsyn, og det kommer ikke til at ske igen. Volvos fremtidige generationskifter bliver bestemt ikke af den længde.

Som det også ses hos Jaguar og Land Rover, så sker der noget, når asiatiske penge kommer til. Volvo er blomstret voldsomt op, og XC90 er den foreløbige figur øverst på kransekagen.

XC90 er første bil der er udviklet fra bunden under Geely og den gør brug af den nyeste platform med de nyeste drivlinjer.

Det vil sige, at alle motorer er baseret på en to-liters fircylindret motor, hvilket er lidt kontroversielt i en luksusbil. Det betyder dog på ingen måde at XC90 kommer til at mangle kræfter. Motoren kan både udstyres med turbolader, kompressor og findes i en hybrid med hjælp fra en elmotor.

Dieselversionen har pt 225 hk og man savner faktisk ikke den fem-cylindrede lyd fra forgængeren– den nye motor er både tyst og trækivrig.

Benzinmodellen bliver formentlig sjælden, men leverer 320 hk. Hybridversionen får 400 hk, da benzinmotoren supplere af en 80 hk elmotor på bagakslen. Denne kombination er ret interessant, men vi har desværre ikke prøvet den endnu.

Lækker kabine

På især et punkt adskiller Volvo sig fra sine tyske og engelske konkurrenter. Kabinen bærer et umiskendeligt skandinavisk præg. Det er ikke sterilt som en tysker og det er ikke bastant som en englænder. Det er en af bilens store styrker, at den ikke forsøger at konkurrere eller efterligne – den er sin egen. I testbilen hjælpes stemningen godt på vej af lyst træ. Volvo XC90 rummer som forgængeren syv personer og der er fornuftig plads på tredje sæderække til personer op til 170 cm. Samtidig er bagagerummet stadig brugbart, om end naturligvis decimeret.

Ekstrem sikkerhed

Sikkerhedsudstyret er nu så omfattende, at vi ikke kan opsummere det på bloggen – det ville tage alt for meget plads. Volvo kalder det Intellisafe og en stor del af funktionerne er standard.

Nyt er at Pilot Assist, der lader bilen køre næsten selv i køer fungerer op til 50 km/t – den funktion vil du elske, hvis du kører i kø dagligt. Af andre vigtige funktioner er adaptiv fartpilot og cross traffic alert, der advarer dig, så du ikke bakker ud i krydsende trafik.

Komfort i højsædet

Du sidder dejligt højt i XC90 – overblikket er sublimt. Men leder du efter underholdende køreegenskaber, så skal du nok se på en Porsche Cayenne i stedet. Volvoen er sat op til komfortabel kørsel, den sætter ikke et ben forkert, men sjovt bliver det aldrig.

Prisen på XC90 starter lige under en million kroner for en Kinetic, men det er ikke en model Volvo forventer at sælge. Blandt andet mangler her LED-forlygterne.

” Det skulle ikke undre mig om den ryger ud af programmet på et tidspunkt. Det bliver ganske få der bliver solgt, siger Pressechef hos Volvo Jan Larsen.

De modeller, der bliver solgt lander formentlig snarere på 1.400.000 – 1.600.000 kr. Volvo har ikke en generel leasingkontrakt – det er op til den enkelte forhandler

Søg Volvo XC90 på BilBasen.dk

Volvo XC90-8679Volvo XC90-8673
Volvo XC90-8685Volvo XC90-8678
Volvo XC90-8694Volvo XC90-8700
Volvo XC90-8681

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Gammel Hyundai lærer nye tricks

Hyundai i30 er et godt eksempel på en benzinbil, som betyder langt mindre, end den gjorde tidligere. Den er senest fornyet i 2016, og nu faceliftes den for anden gang.

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS