august 16, 2016

Timelapse: Se udkørt Range Rover få nyt liv på 55 sekunder

Skærmbillede 2016-08-16 kl. 09.11.18

Se videoen nederst på siden.

Sådan her ser det ud, når et hold af toptunede mekanikere får fingrene i en rusten og udkørt Range Rover Classic fra 1983. På sølle 3 dage henover det netop overståede Silverstone Classic arbejdede det dygtige og fingerfærdige team nonstop for igen at bringe den hårdføre klassiker tilbage til fordums styrke.

Operationen blev foretaget i samarbjede med eBay. Udover igen at give den hvide Range Rover nyt liv, havde restaurationen også til formål at vise det store udvalg af reservedele på den store online markedsplads. Netop derfor var hagen også, at alle reservedele brugt på den livstrætte Range Rover skulle komme fra eBay’s 8 millioner reservedelsauktioner.

Mod på en køreklar Range Rover? Tjek udvalget på BILBASEN

Ifølge chefmekaniker, Fergus Walkinshaw, burde en restauration af den her karakter tage op imod 6 måneder. Range Rover’en krævede både nyt ophæng, ny styring, nyt interiør og fuld service af den slagne motor. Alt sammen klaret på under 3 dage.

Den engelske division af eBay har kogt weekendens strabadser ned til en timelapsevideo på 55 sekunder. Det virker næsten forkert efter alle de timer, der er lagt i det. Fedt ser det dog ud. Tag et kig og se det endelige resultat i den imponerende video her.

FACEBOOK Bliv ven med Bilbasen

INSTAGRAM Følg os på Instagram

Del artikel:

Andre fandt dette interresant

Redaktionen anbefaler

Mød redaktionen

Bilbasen

Bilbasen er Danmarks største markedsplads for køb og salg af såvel nye som brugte biler, autocampere, varevogne og busser.

Bilbasen er desuden et redaktionelt univers, som gennem artikler, gallerier og videoer leverer en kombination af guides, tests og nyheder inden for bilernes verden. Så kort sagt får du her både en markedsplads og et medie, som klæder dig på til at købe, eje, lease eller sælge en bil.
© 2023 Bilbasen Blog Schibsted Denmark ApS